Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF har fx i valgkampen lovet flere penge til de offentligt ansatte forud for forårets overenskomstforhandlingerne. Jeg hæfter mig ved, at de har flertal for et sådant forslag, så jeg forventer, at de forpligter sig til at indfri dette for mange så vigtige valgløfte.

Mange andre løfter er givet. Specielt løfterne om afbureaukratisering i det offentlige og fokuset på den manglende arbejdskraft til både den offentlige og private sektor vil vi i FTF følge nøje.

Jeg håber, at det nye Folketing samles om et bredt forlig om kvalitetsreformen, herunder den trepartsaftale vi har indgået. Men også at der skabes brede forlig om at sikre arbejdskraft nok til både den offentlige og private sektor.

Lad det nye Folketing være præget af samarbejde frem for blokpolitik, til gavn for det danske samfund.
Bente

Udspillet indeholder ni principper, herunder et princip om styrket ytringsfrihe for offentligt ansatte. Princippet rammer efter min mening ned i kernen af den fortsat meget centrale debat om offentligt ansattes ytringsfrihed – eller rettere mangel på samme.

FTF ser forslaget som et konstruktivt indspark i en fortsat debat om et meget aktuelt emne. Vi påpegede således allerede i november 2006, i en undersøgelse om offentligt ansattes ytringsfrihed, at over halvdelen af de offentligt ansatte FTF’ere mente at det kunne få negative konsekvenser for dem, offentligt at udtale sig om visse forhold på arbejdspladsen. Dette skal sammenholdes med, at 63 % af de ansatte rent faktisk har oplevet at stå i så uholdbare situationer på deres arbejdsplads, at dette efter deres opfattelse burde komme til offentlighedens kendskab. Imidlertid har kun 13 % af disse valgt i sidste ende at benytte sig af deres grundlovssikrede ret til offentligt at fremsætte kritikken. Dette er selvsagt uholdbart i et demokratisk samfund med over 800.000 offentligt ansatte!

Samfundet kan efter min opfattelse ikke i længden leve med det gigantiske demokratiske underskud situationen skaber. FTF vil derfor gå videre og skabe ny lovgivning på området, som også i realiteten kan sikre de offentligt ansatte ytringsfrihed på lige fod med alle andre borgere

FTF ønsker at sikre, at der indføres en generel lovbestemmelse der – i overensstemmelse med gældende ret – sikre, at en offentlig arbejdsgiver ikke må sanktionere lovlige ytringer eller meddelelser om kritikværdige eller decideret ulovlige forhold på arbejdspladsen.

FTF opfordrer derfor den kommende regering til, hurtigst muligt at komme i arbejdstøjet og få gjort noget ved situationen – demokratiets skyld.

Bente

Én ud af tre gange skal forældrene til lommerne, fordi skolen eller institutionen ikke selv har råd til at betale.
Pengene bliver brugt til bl.a. mad, bleer, penge til lejrture, legetøj med mere. Desuden bidrager de med hjælp til vedligeholdelse eller forbedringer af de fysiske rammer.

Landets folkeskoler og daginstitutioner må med andre ord have en økonomisk håndsrækning i millionklassen fra forældrene for at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er en helt urimelig situation, at offentlige velfærdsinstitutioner afkræver ”skjult brugerbetaling” for at få det til at løbe rundt. Det økonomiske ramme bør ikke være en forhindring for nødvendig vedligeholdelse eller til indkøb af eksempelvis undervisningsmateriale eller legetøj.
Bente

FTF har i mange år haft et godt samarbejde med Harald, ikke mindst om det beskæftigelsespolitiske arbejde.

Tillykke med valget Harald, jeg håber vi vil få et godt samarbejde om de fremtidige fagpolitiske opgaver.
Bente

FTF var for to år siden med til at få sat boligproblemet for blandt andet offentlige kernemedarbejdere på den politiske dagsorden, og ifølge FTF’s sidste beregninger skal en almindelige FTF-familie med to indkomster, flytte til de midtsjællandske kommuner Hvalsø og Skibby for at have råd til et mindre hus.

Det betyder enten at man vælger at skifter job, med mangel på arbejdskraft i storbyerne som følge, eller får langt til arbejdet.

Vi mener, at det er en politisk opgave at løse problemet med de stigende boligpriser og dermed manglende muligheder for FTF’erne for at bosætte sig i de større byer

Den socialdemokratiske plan falder derfor på et tørt sted. Uden for hovedstaden og Århus er det i dag billigere at bo i en ejerbolig end at bo i en nyopført almen bolig. De der har råd tager derfor lån og køber en ejerbolig. Man kan frygte at en sådan udvikling bidrager til at øger uligheden i samfundet markant og skabe mangel på kvalificeret arbejdskraft i landets store byer.

Jeg håber derfor at planen kan samle flertal i det nye Folketing.
Er du i tvivl om hvem du skal stemme på, så prøve fx Politikens valg test
Bente

Så skarpt er et af budskaberne i dagens nummer af LO’s ugebrev A 4. Ugebrevet Mandag Morgen (MM) er inde på samme historie og skriver, at ”FTF er LO’s største chance” og forsætter: ”uanset om Harald Børsting eller Tine Aurvig-Huggenberger i næste uge vælges som LO’s nye formand, står vedkommende foran en bunden opgave: tættere samarbejde med FTF”. I MM udtaler Formanden for HK, John Dahl ”at FTF er nøglen til stabiliserede medlemstal og større indflydelse”.

Nogle vil mene, at det må være skønt at vågne op til alle de bejlere på en lidt grå mandag morgen.
Jeg bliver dog noget bekymret, når udgangspunktet er LO’s svindende indflydelse og store medlems tilbagegang.

Det er jo ingen hemmelighed, at AC og FTF klare sig medlemsmæssigt langt bedre end LO, blandt andet i kraft af medlemsorganisationernes klare erhvervs og professions profiler.

Hos LO’s har man valgt en anden vej. Her har medlemsorganisationer fusioneret sig til meget store organisationer, hvor man (måske) som medlem har svært ved at finde en fælles identitet og dermed medlemsskab.

FTF har i dag god indflydelse og har for nuværende, ingen planer om at fusionere med LO. Desuden efter – og videreuddanner mange af FTF’s medlemmer sig, så en tæt samarbejdspartner er ikke kun LO, men i høj grad AC.

Hilsen Bente

For de nedslidningstruede brancher som kan få del i Forebyggelsesfondens midler, er andelen med psykiske lidelser i gennemsnit kun steget med 5 pct. point. Det viser, at metoden til at udvælge nedslidningstruede brancher nedprioriterer psykisk nedslidning. Derfor har FTF rejst en kritik af de kriterier der lægges til grund for udvælgelsen af de brancher, der kan få penge fra forebyggelsesfonden.

Ser man eksempelvis på lærerne er andelen, der får førtidspension i sammen periode steget meget mere. Kigger man på listen over anmeldelser af arbejdsbetingede psykiske lidelser i forhold til at få arbejdsskadeerstatning har lærerne tredje flest anmeldelser i 2005.

Andre af FTF’s faggrupper, eksempelvis inden for politi og militær, kan fremvise tilsvarende kedelige stigninger.
Ser man på antallet af offentlige førtidspensioner så var andelen af pensioneringer, som følge af psykiske lidelser, i 2001 32 % og dette tal var i 2006 steget til 44 %.

Regeringen, Socialdemokraterne, De radikale og Dansk Folkeparti, som er forligskredsen bag Forebyggelsesfonden, må derfor ændre på fondens kriterier så også det dårligt psykisk arbejdsmiljø prioriteres. Desuden er der ingen FTF brancher på fondens liste over tilskudsberettiget, eksempelvis er pædagogmedhjælperne på listen, men ikke pædagogerne selvom de arbejder side om side i hverdagen.
Det må ændres.
Bente

Og netop den offentlige velfærd er også temaet for den fælles demonstration der finder sted foran Christiansborg kl. 16.30. Her er parolerne blandt andet »Mere nærhed, mere personale« og »Velfærd for hele Danmark«.

Statsministeren har allerede i går erklære sig enig i flere af demonstranternes paroler i modsætning til sidste år, hvor demonstrerende forældre og pædagoger blev kaldt ”røde ballademagere”, så det må siges at være nye toner.

Både LO’s formand Hans Jensen og jeg er hovedtalere og vi vil sammen med elevorganisationerne, sætte fokus på det danske velfærds problemer og muligheder. Jeg vil i min tale blandt andet fokusere på, at 85 pct. af de offentligt ansatte FTF’erne mener, at de har fået flere opgaver, uden at ressourcerne er fuldt med.
Det betyder dårligere velfærd til borgerne og dårligere trivsel og mere sygefravær på arbejdspladserne.

Derfor ønsker FTF mere PERSONALE.

Desuden er det vigtigt, at påpege, at politikerne har et ansvar for, at borgernes forventninger til velfærden bliver pumpet op – uden at der er dækning på kontoen.

Desuden vil jeg i min tale sige: STYR LIGE STYRINGEN!
Hvis målet er bedre velfærd, så er det helt afgørende at politikerne viser tillid og dermed respekterer de ansattes faglighed.
De faglige vurderinger er kernen i kvaliteten og dermed helt afgørende for om kvaliteten til den enkelte borger bliver god.
Dokumentation skal derfor udvikles i tæt samarbejde med de ansatte ellers opleves det som meningsløs kontrol.

Jeg vil afslutningsvis understrege, at FTF er partipolitisk uafhængig, men at vi gerne vil være med til at finde nye løsninger – uanset hvilket regering, der sidder, men det forudsætter mere personale og bedre rammer om velfærden.

Jeg håber, at rigtig mange finder vej til de mange demonstrationer landet over, så vi sammen kan markere at velfærden ligger os meget på sinde.
Bente

Det forekommer bureaukratiske og kan let føre til en forringelse af den lokale beskæftigelsesindsats, pga. en ekstra arbejdsbyrde for de ansatte i landets jobcentre.

For at få refusion fra staten, skal der nemlig ligge dokumentation for, at den ledige ikke kan klare timekravet. Sagsbehandlere vil med et spring fra 10 til 25 timer stå overfor en endnu større dokumentations byrde end i dag.

Det harmonerer dårligt med Regeringens ønsker om en afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet.
Man kan få den tanke, at regeringen vil afskaffe arbejdsløsheden helt ved at ansætte de sidste ledige i kommunernes jobcentre.
Baggrunden er, ifølge beskæftigelsesministeren, at kommunerne ikke er gode nok til at få de ledige aktiverede.

En undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at et kvarters kontakt mellem sagsbehandler og borger er lig med 45 minutters administrationsarbejde, hvilket er helt forrykt.
Bente

Umiddelbart springer det dog mig i øjnene, at kun 21 procent er helt eller delvis enige i, at fagbevægelsens ledelse handler helt i overensstemmelse med medlemmernes interesser. Tallene er kun en lille bitte smule bedre for FTF’erne, men slet ikke nok til ikke at blive bekymret. Det er simpelthen ikke godt nok og det er vi nødt til at arbejde med i fagbevægelsen.

Men hvad er det, vi gør galt. Handler vi kun delvis i lønmodtagernes interesse og hvad er det så vi gør, der ikke er i medlemmernes interesse? Hvad er det, vi skal gøre som hovedorganisation for at blive bedre og få mindsket afstanden mellem fagbevægelsens ledelse og medlemmerne?

Hvad kan minske afstanden mellem fagbevægelsens ledere og medlemmer?

Bente

Hensigten med forslaget er, skrives det, at skaffe patienterne hurtigere behandling, samt at gøre behandlingen mere effektiv. Det er svært at være i mod et sådant ønske, men når man ser nærmere på forslaget melder alle spørgsmålene sig. Forslaget vil nemlig forrykke magtbalancen mellem de offentlige og private hospitaler markant.

Fjerner man de planlagte behandlinger fra det offentlige sundhedsvæsen og lader det tilbage med alt det akutte vil det på sigt give uoverstigelige problemer.

I dag har de private hospitaler ingen uddannelse forpligtigelse og heller ikke arbejdet med de akutte patienter.
Så privathospitalerne får allerede i dag det bedste stykke af kagen og i fremtiden vil der tillige være cognac til kaffen.

Der vil være en stor fare for at arbejdskraftmanglen i det offentlige sygehusvæsen vil forstærkes, hvis de planlagte behandlinger i stigende omfang flyttes til de private hospitaler.

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil løse problemerne med se lange ventetider, men at tvinge til mere mere udbud og dermed øge det frie valg kan slå så store revner i det offentlige sundhedsvæsen, at de ikke lader sig kitte sammen igen.
Bente

Det må siges, at være bekymrende, da mange kvinder har gjort meget for at dygtiggøre sig, blandt andet via uddannelsessystemet. Det har åbenbart ikke smittet af på den lønmæssige selvtillid og det må siges at være noget overraskende.

De faglige organisationer har derfor en særlig opgave i at følge denne udvikling, så kvindernes forhold til lønforhandlinger styrkes.
Selvom arbejdsgivere ikke er kendetegnet ved at strø om sig med lønkroner, så ligger der også en forpligtigelse her, så lønforskelle mellem mænd og kvinder ikke bidrager til manglende økonomisk ligestilling.
Bente

Det gør han på baggrund af at over hver tredje fuldtidsansatte metalarbejder tjener nok til, at en ekstra arbejdstime bliver barberet med 63 procent i topskat.

I FTF er positive overfor Regeringens forslag til skatteomlægning, hvis den vel og mærke er fuldt finansieret og dermed ikke finansieres med dårligere velfærd.

Vi mener, som det Økonomiske Råd, at man får mest effekt i form af øget arbejdsudbud ved at lette på mellemskatten og mener ikke der skal yderligere tiltag til end dem Regeringen har spillet ud med på topskatten.

Desuden er vi optaget af, at en omlægning ikke får en for skæv social profil.

Hvad mener du?
FTF notat om skatteudspil
Bente

Skal vi have flere voksne til at tage en videregående uddannelse, er det afgørende, at fagene og arbejdspladserne er så attraktive, at voksne med relevante erfaringer ønsker at begynde på uddannelserne. Der skal være fx en løngevinst ved at (videre)uddanne sig, og man skal opleve, at jobbet bliver anerkendt af samfundet. Desuden skal der udvikles bedre undervisningsmetoder, der evner at kombinere voksnes praksiserfaringer med de teoretiske dele af uddannelserne.

Derudover skal det sikres rimelige økonomiske vilkår under uddannelsen. Jeg har derfor foreslået, at der indføres en ordning med forhøjet SU for voksne, der tager en videregående uddannelse indenfor de offentlige mangelområder. Ordningen skal forbeholdes voksne, der kan opnå merit på mindst ½ år for forudgående formelle og ikke formelle teoretiske og praktiske kompetencer. Det vil være en parallel til voksenlærlinge-ordningen på erhvervsuddannelserne, så når Bertel Haarder i kronikken fremhæver, at vi kan lære meget af det private område, er her et godt eksempel.

Desuden skal der etableres en meget bedre vejledning af de voksne, der er i beskæftigelse, så de kan få personlig rådgivning om, hvordan man komme videre.

Man kunne også sidst på ugen mærke, at statsministeren var vendt hjem fra ferie. Efter 5 uges opvarmning i det franske, blev der på Venstres træf, lørdag lagt i ovnen til efterårets diskussioner om skat og velfærd. FTF bakker op om, at skatten på arbejde skal ned, men har som forudsætning at der skal være økonomisk råderum og at der ikke må ske en overophedning af økonomien.

Statsministeren var desuden ude med et ønske, om bedre bygningsmæssige rammer i den offentlige sektor. Det hilser jeg meget velkommen, da FTF under trepartsdrøftelserne netop havde dette tema på den politiske dagsorden.

Vi mener der bør laves en flerårig genopretningsplan for den offentlige bygningsmasse, så det er glædeligt at statsministeren sætter temaet på den politiske dagorden.

Bente

Det er der også god grund til. Lønniveauet for store grupper af offentligt ansatte halter klart bagefter den private sektor – og det gælder for såvel kortuddannede som for medarbejdere med videregående uddannelser.

Den skæve balance mellem lønnen i den offentlige sektor og indtjeningsmulighederne i den private sektor er med til at gøre ansættelse i den offentlige sektor mindre attraktiv. Aktuelt er det tankevækkende at også i år har de store professionsuddannelser (lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelserne) et fortsat stort fald i ansøgertal.

Initiativerne i trepartsaftalerne bidrager til at give de ansatte i den offentlige sektor bedre muligheder for at yde en god indsats i opgaveløsningen, men den grundliggende anerkendelse af indsatsen, qua en retfærdig løn i forhold til sammenlignelige lønniveauer i den private sektor mangler fortsat.

For at få en seriøs debat om de offentligt ansattes løn, relationerne til de privat ansatte og deres indbyrdes lønrelationer har jeg derfor, i et brev til statsministeren foreslået, at regeringen nedsætter en lønreformskommission, der får til formål, at komme med forslag til, hvordan det i fremtiden sikres, at det arbejde der leveres i den offentlige sektor værdifastsættes i overensstemmelse med arbejdets reelle værdi.

Kommissionen skal bestå af arbejdsmarkedets parter og med deltagelse af et antal uafhængige forskere og eksperter. Kommissionen skal afslutte sit arbejde senest med udgangen af 2009.

FTF har desuden i forbindelse med trepartsdrøftelserne og arbejdet med kvalitetsreformen foreslået, at der med finansloven for 2008 iværksættes et særligt initiativ med henblik på at udligne lønforskellen mellem den private og offentlige sektor. Vi foreslår, at der til dette initiativ tilføres ekstra lønmidler og at disse midlerne holdes uden for reguleringsordningen og anvendes efter aftale mellem de centrale overenskomstparter.

Min vurdering af situationen i dag er, at der er akut behov for flere lønmidler til den offentlige sektor, hvilket jeg har understreget i mit brev. Ved at tildele ekstra midler til kommuner, regioner og staten til udmøntning ved overenskomstforhandlingerne i 2008, samt at der i en lønkommision arbejdes med mere langsigtede forslag, er vi med til at fremtidssikre den offentlige sektor på både kort og lang sigt.

Jyllands Posten har i dagens avis skrevet lidt om forslaget.

Fortsat god sommer
Bente

Jeg mener at der er positivt, at regeringen har indset, at også FTF’s medlemsgrupper har stor betydning for velfærdssamfundet, og derfor fremkom med et tilbud, som det var svært at sige nej til. Jeg mener at aftalen er et skridt i den rigtige retning og skal betragtes som en investering i fremtidens velfærd til gavn for ikke kun FTF, men også til borgerne.
Desværre fik vi ikke vores ønske om ret til efter- og videreuddannelse indfriet, men vi fik flere penge (ca. 1.8 mia.kr), hvilket betød at vi kunne sikre andre væsentlige FTF ønsker.

Samlet set er der tale om klare forbedringer på uddannelsesområdet og blandt andet medfører aftalen flere hænder på det pædagogiske område. Diplomuddannelsen til alle offentlige mellemledere er en stor landevinding og de forbedrede seniorpolitiske muligheder vil forhåbentlig bidrage til at fastholde medarbejderne i den offentlige sektor.

Jeg er glad for aftalen, men håber også at regeringens kvalitetsreform, vil indeholde svar på nogle af de problemer den offentlige sektor stadig døjer med.
Bente

FTF grupperne i den offentlige sektor har endnu ikke taget strejkevåbnet i brug, men følger udviklingen tæt. Fokus er ikke mindst på, om folketinget sætter den danske aftalemodel ud af kraft og leger julemand for en enkelt faggruppe. Det sidste vil jeg stærkt fraråde, da det vil ødelægge aftalesystemet og skabe stor splid mellem offentligt ansatte.

En mulighed kunne i stedet være at der i forbindelse med regeringens kvalitetsreform laves en pulje til brug for de kommende overenskomstforhandlinger, en pulje der kan rette op på nogen af de skævheder der lønmæssigt er mellem ansatte i den offentlig og privat sektor.

Bente

Det skal ses som en reaktion på en undersøgelse fra Dansk Magisterforening, som i foråret afdækkede en række problemer med hensyn til ytringsfriheden for de privatansatte medlemmer.

Undersøgelsen viser blandt andet, at flere end to ud af tre privatansatte ikke mener, de kan gå til offentligheden med kritik af uregelmæssige forhold på deres arbejdsplads, uden at de får konsekvenser for deres ansættelsesforhold.

Jeg er meget enige med Socialdemokraterne i at det er vigtigt, at få kortlagt, i hvilket omfang de privatansatte har problemer når de deltager i den offentlige debat. De offentlige ansatte fik deres ytringsfrihed kortlagt for et år siden.

Ytringsfriheden er for alle ansatte – ikke kun offentligt ansatte. Og jeg mener, at der er god grund til at få en debat om, hvorvidt også de privatansattes ytringsfrihed i dag er så begrænset, at det går imod samfundets og borgernes interesser.

Selv om der er forskel på offentlige og private virksomheder, så er der forhold på private virksomheder, som vedkommer os alle som samfund. For eksempel hvis en virksomhed er så underbemandet, at det bringer den enkelte eller samfundets sikkerhed i fare. Eller hvis virksomhedens underleverandør beskæftiger børn i produktionen til trods for, at det er imod internationale konventioner.

Norge har for nyligt har indført en meddeleret for alle ansatte, så de i tilfælde, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden, kan gøre brug af retten til anonymt at henvende sig til en række myndigheder for at få rettet op på lovovertrædelser.

Det er nærliggende at se på baggrunden for, hvorfor man har lavet lovændringer som understøtter meddeleretten for privatansatte i Norge. Deres erfaringer kan måske bruges i Danmark
Bente

Det gør vi, fordi vi ikke fik opfyldt vores krav om, at alle offentligt ansatte skal ha’ ret til en uges efteruddannelse om året og fordi aftalen ikke prioriterede FTF’s medlemsgrupper nok. Da FTF forlod forhandlingerne lørdag aften var der 7. mia.kr. til LO-området og kun 1.mia. kr. til FTF’s medlemsgrupper og det var simpelthen for skævt.

Thor Petersen har sagt, at han ikke kan forstå, at nogen siger nej tak til gratis gaver, men er der her tale om gratis gaver? Jeg mener, at man skal ha’ meget mørke solbriller på, hvis man ikke kan se, at aftalen er en del af et noget for noget projekt. Regeringen forventer, uden tvivl, en opbakning til kvalitetsreformen, hvilket sådan set er fair nok, men så må prisen også sættes derefter.

FTF har deltaget meget aktivt i arbejdet med kvalitetsreformen og vi forsætter naturligvis dette arbejde. Vi er ikke skuffede, men meget forundrede over, at vores krav ikke kunne indfries, da hele reformen jo handler om at forbedre kvaliteten og her spiller uddannelse en afgørende rolle.

Kristelig Dagblad skriver da også i sin nyhedsanalyse, tirsdag: ”Fogh købte de forkerte venner. Ærgerligt for Fogh, at netop lærere, pædagoger og sygeplejersker sagde nej tak til uddannelse og seniorordninger for 800 millioner kroner.” og fortsætter længere nede i teksten: ”Havde det så bare været omvendt! Derfor kom regeringen i den paradoksale situation, at den fik en aftale med LO, som plejer at være Socialdemokraternes nærmeste ven. Mens funktionærerne, der partipolitisk normalt er mere uafhængige, ikke ville være med. Uheldigvis for regeringen er det netop disse sidste de socialistiske ballademagere, som statsministeren kom for skade at kalde dem ved efterårets velfærdsdemonstrationer, der er velfærdens kernetropper.” Statsministeren sagde da også, på gårdsdagens kvalitetsmøde, at regeringen vil bruge sommerferien på at tænke over blandt andet denne problemstilling.

Jeg har naturligvis tilkendegivet, at jeg gerne deltager i dette tankearbejde, så FTF’s forskellige ønsker kan blive en del af den samlede kvalitetsreform.
Bente

Desuden understregede jeg at der bør ske en genopretning af den offentlige sektor, der nu i mange år har været udsat for dels en meget stram økonomisk styring dels meget omfattende og ressourcekrævende reformer, der stadig er under implementering.

Desuden mener jeg at det er naivt at tro at der kan gennemføres en kvalitetsreform uden at der tilføres ekstra ressourcer. Vi har i øjeblikket store overskud på de offentlige finanser og de bør prioriteres til forbedring af borgernes velfærd.

Vismændene langede i deres rapport ud efter, dels dagpengeperiodens længde og dels indsatserne for de ledige. Jeg er enig i formandskabets vurdering af værdien af en tidlig indsats. I den nuværende situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft bør indsatsen således understøtte at kvalifikationerne udnyttes bedst muligt. Men jeg er dybt uenig i deres ønske om en kortere dagpengeperiode, da det vil være en bombe under den danske flexicurity – model.

Desuden understregede jeg at arbejdsmarkedsindsatsen i dag i alt for høj grad lider af detaljeret regelstyring. Så beskæftigelsesområdet er et af de mest oplagte områder, hvor der er behov for, at central detailstyring i højere grad erstattes af decentrale og faglige skøn i opgaveløsningen.

Vismændene langede desuden i deres rapport ud efter de offentligt ansattes arbejdstid, som de mener, er for kort. Efter FTF’s vurdering er der ikke overenskomstmæssige begrænsninger for, at offentligt ansatte, der ønsker at øge deres arbejdstid, kan gøre det. Derimod er det et stort problem, at de offentlige arbejdsgivere i stadigt stigende omfang kun udbyder deltidsstillinger og at nedadgående ressourcetilpasninger foretages gennem reduktioner i de ansattes timetal. Så problemet er ikke overenskomsterne, men at de offentlige arbejdsgivere bruger deltidsstillinger til at imødegå budgetproblemer.

Bente

Jeg er helt enig i vurderingen af, at det er vigtigt at unge har lyst til at arbejde som fx sygeplejerske eller pædagog. Og at vores samfund står overfor kæmpestore vanskeligheder, hvis vitale velfærdsfunktioner ikke fungerer optimalt, fordi der mangler personale. Vi har set de første eksempler, og der er desværre grund til at tro, at det bliver meget værre i årene fremover.

Men jeg er helt uenig i, at løsningen er at dræbe unges drømme. Udfordringen og vanskeligheden er at skabe gode og attraktive offentlige arbejdspladser, hvor godt arbejdsmiljø, passende arbejdsmængde og god løn danner rammen om et tilfredsstillende arbejdsliv. Hvor omtalen af de offentligt ansatte er anerkendende, både når det drejer sig om de enkelte ansatte og om de funktioner, der varetager. Hvor den største udfordring ikke er at få ender til at nå sammen, at levere kvalitet under betingelser, der er helt utilstrækkelige.

Den offentlige sektors manglende status er født direkte af den lave anerkendelse af sektoren, som manglende bevillinger blandt andet er udtryk for. Af den nedladende omtale, den har været genstand for gennem de senere år. Af den foragt, der synes at ligge i, at mennesker uden nogen form for faglig indsigt vælger at fastlægge standarder for, hvordan opgaverne i de enkelte sektorer skal løses.

Kvalitetsreformen er i høj grad nødvendig. Den kommer ikke et øjeblik for tidligt og den skal ikke have udgangspunkt i, at dræbe de unges stjernedrømme. Men at gøre det muligt at forene drømme om det gode liv med et liv som offentligt ansat.
Bente

Møderne blev brugt til en dialog om de igangværende trepartsdrøftelser og har været en god mulighed for at få en overensstemmelse mellem tillidsrepræsentanternes holdninger til den offentlige sektor og til det der forhandles ved treparts bordet.

For mig har det været mere end gavnligt at deltage i alle 4 møder og dermed få en bedre forståelse af hvor skoen trykker allermest. Tilbage er nu at samle de mange bidrag og bruge dem aktivt i på de igangværende møder om kvalitetsreformen og trepartdsdrøftelserne.
Følg arbejdet vedr. kvalitetsreformen på statsministeriets hjemmeside.
Bente

Burkaen blev i Afghanistan dikteret af Taleban, og er efter min opfattelse voldsomt kvindeundertrykkende.

I Danmark har vi tradition for at vise vore ansigter og mange faggrupper bruger deres kropssprog og mimik i arbejdet med andre mennesker. Mange offentlige ansatte er desuden rollemodeller for blandt andet børn og unge. Da nytter det ikke, at man er iført burka og dermed forhindrer kropslig dialog, samt videreformidler stærkt undertrykkende symboler som burkaen efter min mening er udtryk for.

Jeg har det lidt på samme måde, når det handler om at give hånd. Vi har ligestilling her i landet og det indbefatter efter min mening også at kvindelige offentlige ansatte ikke vægrer at give hånd til mænd.
Bente

Det er vigtigt, at fagbevægelsen holder fast i kravet om, at vi vil have lov at ha’ en ordentlig balance mellem arbejdsliv og andet liv. Vi vil gerne have et udfordrende arbejde, vi vil gerne være fleksible og vi vil gerne udvikle os. Men vi vil det ikke på bekostning af familie og andet liv.

Det handler om, at der skal være personale nok, til at udføre opgaverne. Men det handle også om muligheden for fleksible jobordninger, som den tidsbanks model FTF længe har arbejdet med. Det handler nemlig om retten til at arbejde mere eller mindre i bestemte perioder af livet for dermed at skabe bedre balance og sikre det gode liv.

Fagbevægelsen har kæmpet for det danske velfærdssamfund og for retten til ordentlige livsbetingelser. I FTF tror vi stadig på solidaritet og fællesskab. Vi vil et velfærdssamfund, hvor alle har lige muligheder, og hvor der er sikkerhed for, at vi ikke mister eksistensgrundlaget, fordi vi rammes af ledighed, sygdom eller andre sociale begivenheder.

Vi vil ikke nøjes med laveste fællesnævner, men have en ordentlig kvalitet i vores velfærdsydelser og i vores arbejdsliv. Vi vil have et sundt og godt arbejdsmiljø, arbejdspladser, hvor der også er plads til mennesker, der ikke er 110 procent effektive, og et mangfoldigt kulturliv.

Danmark er et rigt land. Vi har råd til – ikke bare at bevare – men også at udbygge velfærdssamfundet. Det er det, vi skal minde hinanden om her 1. maj.

Bente

Det er en skræmmende udvikling og derfor har LO og FTF i forbindelse med den Internationale Arbejdsmiljødag d. 28. april fået udarbejdet en stresstest af en af landets førende stressforskere overlæge dr. med. Bo Netterstrøm, Stressklinikken, Hillerød.

Jeg har prøvet at teste mig selv og heldigvis viste testen at jeg lå i det grønne felt, men sådan er det ikke for alle.

Forandringer er et vilkår på de fleste danske arbejdspladser. Men forandringerne kan være en alvorlig stressfaktor, når de ikke håndteres på den rigtige måde. Når medarbejderne har en negativ oplevelse af forandringer på deres arbejdsplads stiger stressniveauet til mere end det dobbelte.

Der findes ingen nemme løsninger på at undgå stress på de danske arbejdspladser. Men LO og FTF peger på, at nogle helt grundlæggende forudsætninger skal være opfyldt.

For det første er det helt afgørende, at der er en god balance mellem ressourcer og opgaver. De ansatte har indflydelse på deres arbejde og deres arbejdstid. Der skal være sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Desuden skal ansvarsfordelingen være klar. Lederne skal være klædt på til at klare opgaverne både fagligt og menneskeligt, så de kan støtte medarbejderne i tide. Jobbet skal føles meningsfyldt og der skal være en vis forudsigelighed i arbejdsdagen.

Du kan teste dit stressniveau på FTF’s hjemmeside og her finde yderligere materiale om stress.
Bente

Det kan ikke være rigtigt, at overgangen fra amterne til staten skal betyde forringelser for de ansattes vilkår..
Regeringen forsikrede i forbindelse med Kommunalreformen, at det ikke ville blive tilfældet, når de ansatte skulle skifte arbejdsgiver. Alligevel er det det, der nu lægges op til.
Vi kan ikke acceptere, at kvaliteten i uddannelserne bliver forringet. Og det bliver de, hvis lærerne får forringet deres arbejdsvilkår.

I løbet af forhandlingerne har FTF-organisationerne i SKAF præsenteret flere forhandlingsudspil overfor Personalestyrelsen, der er arbejdsgivernes forhandlingspart under Finansministeriet, men uden at et resultat er blevet opnået. FTF undrer sig over, at Finansministeriet ikke har været mere lydhøre overfor organisationerne i denne sag, da en konflikt nu går ud over eleverne.

I trepartsforhandlingerne taler regeringen om attraktive offentlige arbejdspladser med personaleudvikling. Det lyder hult, når arbejdsgiverne nu vil forringe lærernes arbejdsvilkår.

Bente

Der refereres til en undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening (DM) som viser, at kun 4 ud af 100 ville gå til pressen og fortælle om uregelmæssigheder på deres arbejdsplads uden, at det ville få konsekvenser for deres ansættelse.

DM’s undersøgelse følger fint op på den undersøgelse vi foretog i oktober 2006 som viser, at mere end halvdelen af de ansatte i stat, amt og kommune frygter for konsekvenserne, hvis de udtaler sig offentligt. Værst ser det dog stadig ud på det private arbejdsmarked, hvor frygten for konsekvenser er størst.

Derfor er vores tidligere krav om regler, der beskytter den ansatte bedre desværre stadig meget vigtigt.

Vi mener derfor fortsat, at der skal indføres en lovbestemmelse, der går ud på, at arbejdsgiver ikke må sanktionere lovlige ytringer eller meddelelser om forhold på arbejdspladsen, som er ulovlige eller kritikværdige.

De nye regler kombineres med muligheder for dom til arbejdsgiveren om at genansætte den ansatte, forhøjet godtgørelse til den ansatte og særlig bevisbyrde, fx omvendt bevisbyrde eller delt bevisbyrde.
Vi kan ikke som demokratisk samfund leve med at ansatte ikke tør ytre sig.

Så kære Folketing, få nu lavet de værn der skal til for at beskytte de ansatte mod sanktioner.
Bente

Dystre tal som kun kan få nakke hårene til at rejse sig ved tanken om hvordan den offentlige sektor i fremtiden skal kunne levere god kvalitet til landets borgere.
De unge forklarer deres modvilje mod at arbejde i den offentlige sektor med, at lønnen og prestigen er lav i forhold til at være privat ansat. Lønnen er lav og status omkring de offentlige job har været faldende, så de unge har desværre ret.

De unge sender et klart signal om, at der må ske forandringer, hvis de skal blive tiltrukket af et job i den offentlige sektor.

Meget kan gøres.
Lønne kan hæves, efter og videreuddannelsesmulighederne forbedre, så man kan se udviklingsmuligheder, også på langt sigt. Der kan skabes forbedringer for det psykiske arbejdsmiljø, så opgave og tid matcher bedre end i dag og så familie og arbejdsliv kan forenes.

Desuden må den offentlige sektor ”tales op”. Alt for længe har ledende politikere talt dårligt, om blandt andet socialrådgivere og skolelærer. Det gavner ikke for status og respekt.

Så budskabet er klart – lyt til de unge og skab respekt om den offentlige sektor og dens ansatte.
Bente

Wedell-Neergaard udtaler at pengene til udmøntningen af aftalen skal findes inden for de eksisterende budgetter.

Det var synd at finansordføreren ikke var med til gårsdagens trepartsmøde, for parternes forudsætning er nemlig ikke et ”hunden spiser sin egen hale projekt”.

Selvom statsministeren endnu ikke vil komme ind på konkrete pengebeløb, så blev hverken jeg eller KL’s formand Erik Fabrin modsagt da vi sagde, ”at skal operationen lykkes er det nødvendigt at slå fast, at det ikke er muligt inden for de gældende økonomiske rammer for den offentlige sektor og at der skal være tale om et permanent økonomisk niveauløft” og ” friske penge til nye opgaver”.

Kære Christian, for at sige der helt firkantet, kommer der ikke nye penge på bordet så bliver der ingen trepartsaftale.
Og desuden taler vi ikke om millioner, men om milliarder og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at statsministeren har forstået budskabet.
Bente

Det er dejlig læsestof for en fagforeningskvinde, da fagbevægelsen jo netop bygger på blandt andet disse to grundpiller.
I samme artikel refereres til velfærd og til hvorfor vi overhovedet har et velfærdssamfund og om hvorvidt velfærdssamfundet bygger på fælles værdier?

En gruppe forskere fra Syddansk universitet under ledelse af professor Jørn-Henrik Petersen har dykket ned i emnet og fundet frem til 10 værdier og tre ideologier der knytter sig til velfærd.
Frihed, lighed, fællesskab, demokrati, næstekærlighed, nationen, tillid, retfærdighed, ligestilling, arbejde repræsentere de 10 værdier og de tre ideologier er socialdemokratisme, liberalisme og konservatisme.

Spændende læsning i en tid hvor mange slås om at gøre mere for velfærden og hvor ord som frihed og fællesskab til tider er hinandens modsætninger, men også forudsætninger.
Pga. ferie vil bloggen ligge øde hen til efter påske.
Hilsen Bente