Som led i valgkampen har Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre barslet med det politiske udspil God Regeringsførelse.

Udspillet indeholder ni principper, herunder et princip om styrket ytringsfrihe for offentligt ansatte. Princippet rammer efter min mening ned i kernen af den fortsat meget centrale debat om offentligt ansattes ytringsfrihed – eller rettere mangel på samme.

FTF ser forslaget som et konstruktivt indspark i en fortsat debat om et meget aktuelt emne. Vi påpegede således allerede i november 2006, i en undersøgelse om offentligt ansattes ytringsfrihed, at over halvdelen af de offentligt ansatte FTF’ere mente at det kunne få negative konsekvenser for dem, offentligt at udtale sig om visse forhold på arbejdspladsen. Dette skal sammenholdes med, at 63 % af de ansatte rent faktisk har oplevet at stå i så uholdbare situationer på deres arbejdsplads, at dette efter deres opfattelse burde komme til offentlighedens kendskab. Imidlertid har kun 13 % af disse valgt i sidste ende at benytte sig af deres grundlovssikrede ret til offentligt at fremsætte kritikken. Dette er selvsagt uholdbart i et demokratisk samfund med over 800.000 offentligt ansatte!

Samfundet kan efter min opfattelse ikke i længden leve med det gigantiske demokratiske underskud situationen skaber. FTF vil derfor gå videre og skabe ny lovgivning på området, som også i realiteten kan sikre de offentligt ansatte ytringsfrihed på lige fod med alle andre borgere

FTF ønsker at sikre, at der indføres en generel lovbestemmelse der – i overensstemmelse med gældende ret – sikre, at en offentlig arbejdsgiver ikke må sanktionere lovlige ytringer eller meddelelser om kritikværdige eller decideret ulovlige forhold på arbejdspladsen.

FTF opfordrer derfor den kommende regering til, hurtigst muligt at komme i arbejdstøjet og få gjort noget ved situationen – demokratiets skyld.

Bente

Socialdemokraterne har i starten af det kommende folketingsår fået iværksat at politikerne på Christiansborg, skal have en debat om privatansattes ytringsfrihed. De ønsker, at de problematiske vilkår for ytringsfriheden blandt medarbejderne på det private arbejdsmarked skal belyses ordentligt.

Det skal ses som en reaktion på en undersøgelse fra Dansk Magisterforening, som i foråret afdækkede en række problemer med hensyn til ytringsfriheden for de privatansatte medlemmer.

Undersøgelsen viser blandt andet, at flere end to ud af tre privatansatte ikke mener, de kan gå til offentligheden med kritik af uregelmæssige forhold på deres arbejdsplads, uden at de får konsekvenser for deres ansættelsesforhold.

Jeg er meget enige med Socialdemokraterne i at det er vigtigt, at få kortlagt, i hvilket omfang de privatansatte har problemer når de deltager i den offentlige debat. De offentlige ansatte fik deres ytringsfrihed kortlagt for et år siden.

Ytringsfriheden er for alle ansatte – ikke kun offentligt ansatte. Og jeg mener, at der er god grund til at få en debat om, hvorvidt også de privatansattes ytringsfrihed i dag er så begrænset, at det går imod samfundets og borgernes interesser.

Selv om der er forskel på offentlige og private virksomheder, så er der forhold på private virksomheder, som vedkommer os alle som samfund. For eksempel hvis en virksomhed er så underbemandet, at det bringer den enkelte eller samfundets sikkerhed i fare. Eller hvis virksomhedens underleverandør beskæftiger børn i produktionen til trods for, at det er imod internationale konventioner.

Norge har for nyligt har indført en meddeleret for alle ansatte, så de i tilfælde, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden, kan gøre brug af retten til anonymt at henvende sig til en række myndigheder for at få rettet op på lovovertrædelser.

Det er nærliggende at se på baggrunden for, hvorfor man har lavet lovændringer som understøtter meddeleretten for privatansatte i Norge. Deres erfaringer kan måske bruges i Danmark
Bente

Jyllandsposten bringer i dag en artikel som handler om ytringsfrihed eller nærmere mangel på samme.

Der refereres til en undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening (DM) som viser, at kun 4 ud af 100 ville gå til pressen og fortælle om uregelmæssigheder på deres arbejdsplads uden, at det ville få konsekvenser for deres ansættelse.

DM’s undersøgelse følger fint op på den undersøgelse vi foretog i oktober 2006 som viser, at mere end halvdelen af de ansatte i stat, amt og kommune frygter for konsekvenserne, hvis de udtaler sig offentligt. Værst ser det dog stadig ud på det private arbejdsmarked, hvor frygten for konsekvenser er størst.

Derfor er vores tidligere krav om regler, der beskytter den ansatte bedre desværre stadig meget vigtigt.

Vi mener derfor fortsat, at der skal indføres en lovbestemmelse, der går ud på, at arbejdsgiver ikke må sanktionere lovlige ytringer eller meddelelser om forhold på arbejdspladsen, som er ulovlige eller kritikværdige.

De nye regler kombineres med muligheder for dom til arbejdsgiveren om at genansætte den ansatte, forhøjet godtgørelse til den ansatte og særlig bevisbyrde, fx omvendt bevisbyrde eller delt bevisbyrde.
Vi kan ikke som demokratisk samfund leve med at ansatte ikke tør ytre sig.

Så kære Folketing, få nu lavet de værn der skal til for at beskytte de ansatte mod sanktioner.
Bente

Statsministeren slog i sin nytårstale fast, at ytringsfriheden ikke må bøjes eller knægtes. Og han gav ytringsfriheden en central rolle som drivkraften for oplysning, uddannelse og udvikling. Det er jeg meget enig med ham i.

Derfor er også forstemmende, at vi i juledagene så endnu et eksempel på, at offentligt ansatte er bange for at bruge deres ytringsfrihed – selv om de ved at bruge den kan være med til at udvikle kvaliteten af den offentlige velfærd. Som statsministeren også gerne vil.

Et mindre antal lærere og skoleledere stod i juledagene frem og fortalt, hvordan de sociale myndigheder er alt for langsomme, når de får rapporter om omsorgssvigtede børn. Nyhedsavisen havde talt med mange flere både lærere og skoleledere, der bekræftede kritikken, men ikke turde stå frem – af frygt for ”kammeratlige samtaler” eller stækkede karrierer.

FTF’s egen undersøgelse om ytringsfrihed viser desværre, at alt for mange offentligt ansatte lider af samme frygt: Hver tredje offentligt ansatte frygter repressalier fra deres arbejdsgiver, hvis de kommer med offentlig kritik. Endda selv om de ansatte med grundloven i ryggen kan udtale sig om næsten alt på deres arbejdsplads, blot det ikke er omfattet af tavshedspligt eller er personfølsomme oplysninger.

I sin kvalitetsreform har statsministeren lagt op til, at medarbejderne i højere grad skal være med til at udvikle kvaliteten i den offentlige sektor, fordi de ved, hvor skoen trykker. Og i sin nytårstale forsvarede ministeren ytringsfriheden som en vej til at skabe udvikling. Derfor er det også oplagt, at ministeren slår fast overfor de offentligt ansatte – at han sætter pris på, at de bidrager til at udvikle velfærden. Også når de råber vagt i gevær, inden problemerne bider sig fast eller når at blive til skandaler af forskellig slags.

Vi skal hele tiden lære at gøre tingene bedre – også i den offentlige sektor. Som borgere kan vi ikke forvente, at alting altid fungerer fuldstændig perfekt. For vores krav udvikler sig også hele tiden. Men vi kan med rette forvente, at samfundet prøver at rette op på det, der går dårligt – og at de offentligt ansatte både på deres arbejdsplads og offentligt er med til at hjælpe udviklingen frem.

Godt nytår
Bente

Ytringsfriheden er for alle ansatte – ikke kun for offentligt ansatte. Derfor vil jeg som FTF-formand gerne være med til at rejse en debat om, hvor grænserne går også for privat ansattes ytringsfrihed.

FTF har både privat ansatte og offentligt ansatte medlemmer, og det har gjort indtryk på mig, at Oluf Jørgensen som pressejurist mener, at de privatansatte er for dårligt stillet i Danmark, når det gælder deres mulighed for at bruge den grundlovssikrede ytringsfrihed. Du kan læse mere om Oluf Jørgensens kritik i FTF’s blad Resonans.

Man skal være loyal overfor sin arbejdsgiver – og det har man som ansat en juridisk forpligtelse til. Men hvor går grænsen? Skal man som ansat i et luftfartsselskab holde bøtte med, at man mener, at flyene er underbemandede – hvis man ikke kan få ørenlyd internt? Og skal man tie stille med, at ens virksomhed sælger produkter, der er produceret af børn, selv om børnearbejde er ulovligt ifølge de internationale konventioner?

I Norge har man vedtaget en lov, der giver både de offentligt ansatte og de privat ansatte en legitim ret til at meddele sig – uden at man efterfølgende kan blive forfulgt af sin arbejdsgiver. I FTF vil vi fortsætte med at undersøge og diskutere spørgsmålet, og jeg hører meget gerne din mening eller dit eksempel.

De offentlige arbejdspladser er hverken til for de ansattes eller arbejdsgivernes skyld. De er alene til for borgernes skyld. Offentligt ansatte skal ikke kun være loyale overfor ”firmaet”, men har også en loyalitet overfor borgerne, når det ikke gælder sager, hvor man har tavshedspligt.

Det er et af hovedbudskaberne i det debatindlæg, som jeg i dag har i Børsen på side 2. Læs hele indlægget her:

se mit indlæg

”Hvis vi udtaler os ryger vi ud” er bare en af mange kommentarer offentlige ansatte er kommet med i forbindelse med FTF’s undersøgelse af ytringsfrihed. Mere end 65 % af de offentlige ansatte siger i undersøgelsen, at de vil blive opfattet som illoyale af deres arbejdsgiver, hvis de udtaler sig negativt om eksempelvis nedskæringer, sygehuslukninger eller lignende. Tre ud af ti har fået problemer efter, at de har brugt deres grundlovssikrede ret til offentligt at kommentere kritisable forhold på deres arbejdsplads. Det er en uholdbar situation for de ansatte og til skade for brugerne af de offentlige velfærdsydelser. Jeg er derfor uenig med, professor Claus Haagen Jensen, når han i radioavisen i dag siger, at det ikke er nødvendigt med en lovgivningsmæssig opstramning og understreger, at loven er klar på dette område. Ingen tvivl om at offentlige ansatte har en grundlovssikret ret til at ytre sig også om eksempelvis sygehuslukninger, men en præcisering i forvaltningsloven vil skabe mere viden om retsstillingen og en større tryghed for de offentligt ansatte. Det koster ikke mange anstrengelser at lave denne ændring i forvaltningsloven. Gevinsten vil være en levende debatkultur om den offentlige velfærd, tryggere medarbejdere og at vi forhåbentlig kan tage sager som plejehjemmet Fælledgården eller Farum-sagen i opløbet.

Lovgrundlaget i dag er Grundlovens § 77: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.

Hilsen Bente

Vågner op en regnfuld søndag morgen og bliver mødt af en avisforside, der kan berette at den russiske journalist Anna Politikovskaja er blevet myrdet. Hun har brugt sin ytringsfrihed til at se kritisk på Ruslands politik overfor Tjetjenien, hvor et rent gangstervælde styrer på Kremls vegne. Lige nu kommer der samtidig meldinger om en blød form for etniske udrensninger af georgiere. Der blæser kolde vinde fra øst lige nu.

Det politiske mord på Anna Politikovskaja viser, at vi skal være taknemmelige for at ytringsfriheden er grundfæstet i Danmark.

Det er dog vigtigt hele tiden at forsvare de demokratiske rettigheder, selv om forholdene i Danmark heldigvis slet ikke kan sammenlignes med den forværrede situation i Rusland. Men ansatte i Danmark kan opleve – blandt andet i forbindelse med nedskæringer – at der sættes grænser for retten til at udtale sig. Demokratiet må hele tiden forsvares – både her i landet og internationalt.
Bente