Nej til skjult brugerbetaling

05.11.2007 — Bente Sorgenfrey — Kvalitetsreform, Velfærd

En undersøgelse fra FTF med svar fra 511 skole- og institutionsledere, viser, at forældre på 93 pct. af skolerne og i 89 pct. af daginstitutionerne står klar med kontanter og gratis arbejdskraft, når de kommunale midler ikke slår til.

Én ud af tre gange skal forældrene til lommerne, fordi skolen eller institutionen ikke selv har råd til at betale.
Pengene bliver brugt til bl.a. mad, bleer, penge til lejrture, legetøj med mere. Desuden bidrager de med hjælp til vedligeholdelse eller forbedringer af de fysiske rammer.

Landets folkeskoler og daginstitutioner må med andre ord have en økonomisk håndsrækning i millionklassen fra forældrene for at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er en helt urimelig situation, at offentlige velfærdsinstitutioner afkræver ”skjult brugerbetaling” for at få det til at løbe rundt. Det økonomiske ramme bør ikke være en forhindring for nødvendig vedligeholdelse eller til indkøb af eksempelvis undervisningsmateriale eller legetøj.
Bente