En undersøgelse fra FTF med svar fra 511 skole- og institutionsledere, viser, at forældre på 93 pct. af skolerne og i 89 pct. af daginstitutionerne står klar med kontanter og gratis arbejdskraft, når de kommunale midler ikke slår til.

Én ud af tre gange skal forældrene til lommerne, fordi skolen eller institutionen ikke selv har råd til at betale.
Pengene bliver brugt til bl.a. mad, bleer, penge til lejrture, legetøj med mere. Desuden bidrager de med hjælp til vedligeholdelse eller forbedringer af de fysiske rammer.

Landets folkeskoler og daginstitutioner må med andre ord have en økonomisk håndsrækning i millionklassen fra forældrene for at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er en helt urimelig situation, at offentlige velfærdsinstitutioner afkræver ”skjult brugerbetaling” for at få det til at løbe rundt. Det økonomiske ramme bør ikke være en forhindring for nødvendig vedligeholdelse eller til indkøb af eksempelvis undervisningsmateriale eller legetøj.
Bente

FTF har i går indgået en aftale med regeringen, KL og Danske Regioner. Denne aftale indeholder en lang række forbedringer for FTF’s offentligt ansatte. Det drejer sig blandt andet om væsentlige forbedringer på nogle grunduddannelser, på efter- og videreuddannelsesområdet for FTF’s grupper samt en ny specialuddannelse på kræftområdet. Desuden er der en pulje til seniorpolitiske forbedringer samt en ret til diplomuddannelse i ledelse for nuværende og fremtidige ledere.

Jeg mener at der er positivt, at regeringen har indset, at også FTF’s medlemsgrupper har stor betydning for velfærdssamfundet, og derfor fremkom med et tilbud, som det var svært at sige nej til. Jeg mener at aftalen er et skridt i den rigtige retning og skal betragtes som en investering i fremtidens velfærd til gavn for ikke kun FTF, men også til borgerne.
Desværre fik vi ikke vores ønske om ret til efter- og videreuddannelse indfriet, men vi fik flere penge (ca. 1.8 mia.kr), hvilket betød at vi kunne sikre andre væsentlige FTF ønsker.

Samlet set er der tale om klare forbedringer på uddannelsesområdet og blandt andet medfører aftalen flere hænder på det pædagogiske område. Diplomuddannelsen til alle offentlige mellemledere er en stor landevinding og de forbedrede seniorpolitiske muligheder vil forhåbentlig bidrage til at fastholde medarbejderne i den offentlige sektor.

Jeg er glad for aftalen, men håber også at regeringens kvalitetsreform, vil indeholde svar på nogle af de problemer den offentlige sektor stadig døjer med.
Bente

FTF som jo rummer en stor del af velfærdssamfundets kernetropper står udenfor trepartsaftalen, som blev indgået søndag mellem Regeringen, KL, Regionerne, LO og AC.

Det gør vi, fordi vi ikke fik opfyldt vores krav om, at alle offentligt ansatte skal ha’ ret til en uges efteruddannelse om året og fordi aftalen ikke prioriterede FTF’s medlemsgrupper nok. Da FTF forlod forhandlingerne lørdag aften var der 7. mia.kr. til LO-området og kun 1.mia. kr. til FTF’s medlemsgrupper og det var simpelthen for skævt.

Thor Petersen har sagt, at han ikke kan forstå, at nogen siger nej tak til gratis gaver, men er der her tale om gratis gaver? Jeg mener, at man skal ha’ meget mørke solbriller på, hvis man ikke kan se, at aftalen er en del af et noget for noget projekt. Regeringen forventer, uden tvivl, en opbakning til kvalitetsreformen, hvilket sådan set er fair nok, men så må prisen også sættes derefter.

FTF har deltaget meget aktivt i arbejdet med kvalitetsreformen og vi forsætter naturligvis dette arbejde. Vi er ikke skuffede, men meget forundrede over, at vores krav ikke kunne indfries, da hele reformen jo handler om at forbedre kvaliteten og her spiller uddannelse en afgørende rolle.

Kristelig Dagblad skriver da også i sin nyhedsanalyse, tirsdag: ”Fogh købte de forkerte venner. Ærgerligt for Fogh, at netop lærere, pædagoger og sygeplejersker sagde nej tak til uddannelse og seniorordninger for 800 millioner kroner.” og fortsætter længere nede i teksten: ”Havde det så bare været omvendt! Derfor kom regeringen i den paradoksale situation, at den fik en aftale med LO, som plejer at være Socialdemokraternes nærmeste ven. Mens funktionærerne, der partipolitisk normalt er mere uafhængige, ikke ville være med. Uheldigvis for regeringen er det netop disse sidste de socialistiske ballademagere, som statsministeren kom for skade at kalde dem ved efterårets velfærdsdemonstrationer, der er velfærdens kernetropper.” Statsministeren sagde da også, på gårdsdagens kvalitetsmøde, at regeringen vil bruge sommerferien på at tænke over blandt andet denne problemstilling.

Jeg har naturligvis tilkendegivet, at jeg gerne deltager i dette tankearbejde, så FTF’s forskellige ønsker kan blive en del af den samlede kvalitetsreform.
Bente

I dagens udgave af Børsen siger den konservative finansordfører, Christian Wedell-Neergaard, at der ikke skal tilføres flere penge til den offentlige sektor, hvis trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter munder ud i en aftale.

Wedell-Neergaard udtaler at pengene til udmøntningen af aftalen skal findes inden for de eksisterende budgetter.

Det var synd at finansordføreren ikke var med til gårsdagens trepartsmøde, for parternes forudsætning er nemlig ikke et ”hunden spiser sin egen hale projekt”.

Selvom statsministeren endnu ikke vil komme ind på konkrete pengebeløb, så blev hverken jeg eller KL’s formand Erik Fabrin modsagt da vi sagde, ”at skal operationen lykkes er det nødvendigt at slå fast, at det ikke er muligt inden for de gældende økonomiske rammer for den offentlige sektor og at der skal være tale om et permanent økonomisk niveauløft” og ” friske penge til nye opgaver”.

Kære Christian, for at sige der helt firkantet, kommer der ikke nye penge på bordet så bliver der ingen trepartsaftale.
Og desuden taler vi ikke om millioner, men om milliarder og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at statsministeren har forstået budskabet.
Bente

TV 2 dok afslørede i sidste uge, hvordan stærkt udviklingshæmmede voksne på institutionen Strandvænget i Nyborg bliver behandlet nedværdigende af personalet. Det var rystende billeder. Forklaringerne stod da også i kø, med bud på hvorfor handlinger som disse finder sted. Stressede udbrændte medarbejder og mangel på uddannelse var nogle af buddene. Men når tre af de fire medarbejdere i udsendelsen er uddannede og erfarne pædagoger, så bør forklaringerne i stedet handle om mangel på etik og en god arbejdspladskultur. Det handler nemlig i bund og grund om medarbejdernes holdning til beboerne.

Jeg skrev for mange år siden en leder i fagbladet Børn og Unge, som handlede om at man udover en god uddannelse også skulle være kaldet til arbejdet med mennesker. Det vakte megen debat, men jeg mener det stadig. Kald det næstekærlighed eller hvad du vil. Uden et positivt engagement i de mennesker du arbejder for og med, koblet med en god uddannelsesmæssig baggrund, vil der ikke blive skabt en god relation og dermed kvalitet for den enkelte borger. Ledelse, efteruddannelse og en god arbejdspladskultur er et must i denne sammenhæng og fundamentet for at en velfungerende personalegruppe, men glem ikke ”kaldet”.
Bente

I går blev 3. møde i Regeringens gruppe vedr. en kvalitetsreform af den offentlige sektor afviklet, under temaet: ”Klare mål og ansvar for resultater”. Selvom det stadig er svært at se klart, hvor arbejdet bevæger sig hen, rykker det trods alt på væsentlige punkter. På gårsdagens møde havde vi blandt andet, en diskussion om, på hvilke niveauer mål skal opstilles og på hvordan vi bedst frembringer dokumentation der understøtter opgaveløsningen og den faglige udvikling. Jeg fremlagde et forslag om, at der bør være en kritisk gennemgang af de nuværende krav til dokumentation. Det var derfor også glædeligt, at Statsministeren konkluderede – ”at der skal ryddes op i kravene til dokumentation og at der skal være en kritisk gennemgang af de krav til dokumentation, som der stilles i dag”. Statsministeren konkluderede desuden at vi skal udpege, om der er noget, som ikke er strengt nødvendigt og lagde vægt på, at politikerne blot definere de overordnede rammer og mål. Og praktikerne ude i børnehaver og skoler eller på sygehuse og plejehjem skal have frihed til selv at bestemme, hvordan målene skal nås.
Det er også tiltrængt. En dugfrisk undersøgelse fra FTF konkludere nemlig at Dokumentation tager tid og ikke tilfører tilstrækkeligt innovation. 85 procent af FTF’erne oplever, at de har fået mindre tid til borgeren de seneste to år. Det skyldes blandt andet opfattende dokumentationsopgaver, som ofte bliver en tidsrøver, som ikke forbedrer kvaliteten i socialrådgiverens eller skolelærerens arbejde tilstrækkeligt. Der er for meget fokus på kontrol og for lidt på innovation i den form for dokumentation, som FTF’erne skal udføre.
Bente

Offentligt ansatte er ramt af mistillid til, om de gør deres arbejde ordentligt. En mistillid, der fører til stadig mere kontrol, stadig mere komplicerede rutiner og stadig højere krav om dokumentation for, at de passer deres arbejde ordentligt.

Det er for mig at se det centrale budskab i den kronik, overborgmester i København Ritt Bjerregaard i torsdags havde i Politiken. Jeg er langt hen ad vejen enig. Ikke fordi alle former for dokumentation er meningsløst, men fordi dokumentationen i dag først og fremmest bliver udtænkt efter politikernes behov for at vise, at DE har gjort deres arbejde ordentligt, ført tilsyn, rettet op på kritiske tilstande osv.

Jeg mener, at borgere og politikere har et legitimt krav på dokumentation for, at kerneopgaverne bliver løst. Men jeg mener også, at man gør alt for meget ud af at kontrollere på detailspørgsmål og procedurer – frem for at have en reel mål- og ramme-styring, hvor man afsætter de nødvendig ressourcer og følger op på om målene nås.

Dokumentationen bør i højere grad udvikles sammen med medarbejderne, der kender de faktiske forhold bedst. Så de bagefter – og det burde være det vigtigste – kan bruge den meningsfulde dokumentation til at udvikle kvaliteten for borgerne.

Ritt Bjerregaard fokuserer især på ældresektoren, men problemerne er langt bredere. For meget kontrol og for lidt faglig handlefrihed er desværre et langt bredere problem. Tænk bare på, hvad nutidens socialrådgivere bliver bombarderet med af krav og stramme rutiner. På både skole- og børneområdet er kursen også mod mere central kontrol og mindre selvstændighed. Det er med til at ødelægge den fornyelse, der skabes af, at alle ikke gør det samme, men udvikler kvaliteten fra forskellige vinkler.

Grundlæggende er jeg derfor helt enig med Ritt Bjerregaard i, at vi skal lære af de metoder i den private sektor, der sætter medarbejdernes engagement og arbejdsglæde fri. Det er bedst for borgerne – og vil samtidig skabe et bedre arbejdsmiljø, der udstøder færre. Færre hænder i den offentlige sektor er også en trussel mod at forbedre kvaliteten, så hvorfor ikke prøve at slå to fluer med én tillidserklæring til de ansatte?
Bente

Regeringen har netop udgivet første oplæg i forbindelse med arbejdet med en kvalitetsreform.

FTF’s organisationer er åbne overfor at modernisere den offentlige sektor og arbejde smartere – hvis det er kvaliteten, man styrer efter. MEN hvis det er givet på forhånd, at det ikke må koste flere penge, kan reformarbejdet ende med at vise, at regeringen ikke har den fornødne vilje til at forbedre kvaliteten. I FTF vil vi gå konstruktivt, men også kritisk ind i at afprøve regeringens vilje på det punkt.

Regeringen lægger op til at inddrage medarbejderne mere i udviklingen af kvaliteten. Det er positivt. Reel inddragelse af medarbejderne er nemlig en forudsætning for at udvikle kvaliteten. Da det er de ansatte, der skal sikre kvaliteten i praksis.

Det er afgørende, at arbejdet med kvalitetsreformen ikke fører til indblanding i overenskomsterne. Jeg blev derfor noget fortørnet da statsministeren, på weekendens landsmøde i Venstre, talte om at inddrage lønspørgsmålet i arbejdet med kvalitetsreformen. Blander regeringen sig i fx lønsystemer og arbejdstidsregler bliver det umuligt at fastholde arbejdsmarkedets parter i arbejdet med en kvalitetsreform.

Det vil ikke bare være ærgerligt for regeringen, men også for de mange borgere der hver dag bruger den offentlige velfærd.
Bente