Godt en uge inde i valgkampen fyger det med politiske løfter, nogen mere seriøse end andre. I dag har socialdemokraterne spillet ud med et forslag om at bygge mellem 28.000 og 32.000 billige boliger i løbet af den kommende valgperiode.

FTF var for to år siden med til at få sat boligproblemet for blandt andet offentlige kernemedarbejdere på den politiske dagsorden, og ifølge FTF’s sidste beregninger skal en almindelige FTF-familie med to indkomster, flytte til de midtsjællandske kommuner Hvalsø og Skibby for at have råd til et mindre hus.

Det betyder enten at man vælger at skifter job, med mangel på arbejdskraft i storbyerne som følge, eller får langt til arbejdet.

Vi mener, at det er en politisk opgave at løse problemet med de stigende boligpriser og dermed manglende muligheder for FTF’erne for at bosætte sig i de større byer

Den socialdemokratiske plan falder derfor på et tørt sted. Uden for hovedstaden og Århus er det i dag billigere at bo i en ejerbolig end at bo i en nyopført almen bolig. De der har råd tager derfor lån og køber en ejerbolig. Man kan frygte at en sådan udvikling bidrager til at øger uligheden i samfundet markant og skabe mangel på kvalificeret arbejdskraft i landets store byer.

Jeg håber derfor at planen kan samle flertal i det nye Folketing.
Er du i tvivl om hvem du skal stemme på, så prøve fx Politikens valg test
Bente

Antallet af førtidspensioner tilkendt som følge af psykiske lidelser er steget markant i gennem en årrække. Det viser, at de psykiske lidelser spiller en særskilt rolle i forhold til forebyggelse af nedslidning. Bare i løbet af 4 år fra 2003-2006 er andelen, der får førtidspension pga. psykiske lidelser steget med 7 pct. point for alle brancher set under et

For de nedslidningstruede brancher som kan få del i Forebyggelsesfondens midler, er andelen med psykiske lidelser i gennemsnit kun steget med 5 pct. point. Det viser, at metoden til at udvælge nedslidningstruede brancher nedprioriterer psykisk nedslidning. Derfor har FTF rejst en kritik af de kriterier der lægges til grund for udvælgelsen af de brancher, der kan få penge fra forebyggelsesfonden.

Ser man eksempelvis på lærerne er andelen, der får førtidspension i sammen periode steget meget mere. Kigger man på listen over anmeldelser af arbejdsbetingede psykiske lidelser i forhold til at få arbejdsskadeerstatning har lærerne tredje flest anmeldelser i 2005.

Andre af FTF’s faggrupper, eksempelvis inden for politi og militær, kan fremvise tilsvarende kedelige stigninger.
Ser man på antallet af offentlige førtidspensioner så var andelen af pensioneringer, som følge af psykiske lidelser, i 2001 32 % og dette tal var i 2006 steget til 44 %.

Regeringen, Socialdemokraterne, De radikale og Dansk Folkeparti, som er forligskredsen bag Forebyggelsesfonden, må derfor ændre på fondens kriterier så også det dårligt psykisk arbejdsmiljø prioriteres. Desuden er der ingen FTF brancher på fondens liste over tilskudsberettiget, eksempelvis er pædagogmedhjælperne på listen, men ikke pædagogerne selvom de arbejder side om side i hverdagen.
Det må ændres.
Bente

Strejkende social- og sundhedshjælpere i Lejre kræver 3000 kroner mere om måneden. Arbejdsnedlæggelser i Roskilde, Høje-Taastrup og Guldborgsund Kommuner, medierne kan berette om daglige strejker i ældre plejen. De strejkende siger, at de strejker for at få mere i løn og flere hænder og understreger at der hverken er prestige eller penge i at være social- og sundhedsassistent. Ingen tvivl om at de strejkende har det som mange andre offentligt ansatte, som efterlyser status, bedre arbejdsvilkår og en højere løn.

FTF grupperne i den offentlige sektor har endnu ikke taget strejkevåbnet i brug, men følger udviklingen tæt. Fokus er ikke mindst på, om folketinget sætter den danske aftalemodel ud af kraft og leger julemand for en enkelt faggruppe. Det sidste vil jeg stærkt fraråde, da det vil ødelægge aftalesystemet og skabe stor splid mellem offentligt ansatte.

En mulighed kunne i stedet være at der i forbindelse med regeringens kvalitetsreform laves en pulje til brug for de kommende overenskomstforhandlinger, en pulje der kan rette op på nogen af de skævheder der lønmæssigt er mellem ansatte i den offentlig og privat sektor.

Bente

FTF som jo rummer en stor del af velfærdssamfundets kernetropper står udenfor trepartsaftalen, som blev indgået søndag mellem Regeringen, KL, Regionerne, LO og AC.

Det gør vi, fordi vi ikke fik opfyldt vores krav om, at alle offentligt ansatte skal ha’ ret til en uges efteruddannelse om året og fordi aftalen ikke prioriterede FTF’s medlemsgrupper nok. Da FTF forlod forhandlingerne lørdag aften var der 7. mia.kr. til LO-området og kun 1.mia. kr. til FTF’s medlemsgrupper og det var simpelthen for skævt.

Thor Petersen har sagt, at han ikke kan forstå, at nogen siger nej tak til gratis gaver, men er der her tale om gratis gaver? Jeg mener, at man skal ha’ meget mørke solbriller på, hvis man ikke kan se, at aftalen er en del af et noget for noget projekt. Regeringen forventer, uden tvivl, en opbakning til kvalitetsreformen, hvilket sådan set er fair nok, men så må prisen også sættes derefter.

FTF har deltaget meget aktivt i arbejdet med kvalitetsreformen og vi forsætter naturligvis dette arbejde. Vi er ikke skuffede, men meget forundrede over, at vores krav ikke kunne indfries, da hele reformen jo handler om at forbedre kvaliteten og her spiller uddannelse en afgørende rolle.

Kristelig Dagblad skriver da også i sin nyhedsanalyse, tirsdag: ”Fogh købte de forkerte venner. Ærgerligt for Fogh, at netop lærere, pædagoger og sygeplejersker sagde nej tak til uddannelse og seniorordninger for 800 millioner kroner.” og fortsætter længere nede i teksten: ”Havde det så bare været omvendt! Derfor kom regeringen i den paradoksale situation, at den fik en aftale med LO, som plejer at være Socialdemokraternes nærmeste ven. Mens funktionærerne, der partipolitisk normalt er mere uafhængige, ikke ville være med. Uheldigvis for regeringen er det netop disse sidste de socialistiske ballademagere, som statsministeren kom for skade at kalde dem ved efterårets velfærdsdemonstrationer, der er velfærdens kernetropper.” Statsministeren sagde da også, på gårdsdagens kvalitetsmøde, at regeringen vil bruge sommerferien på at tænke over blandt andet denne problemstilling.

Jeg har naturligvis tilkendegivet, at jeg gerne deltager i dette tankearbejde, så FTF’s forskellige ønsker kan blive en del af den samlede kvalitetsreform.
Bente

På det økonomiske råds møde i går bakkede jeg op om de økonomiske vismænds kritik af skattestoppet. FTF mener i lighed med vismændene at det forvrider skattesystemet med uhensigtsmæssige skattelettelser til de velstillede og øger uligheden.

Desuden understregede jeg at der bør ske en genopretning af den offentlige sektor, der nu i mange år har været udsat for dels en meget stram økonomisk styring dels meget omfattende og ressourcekrævende reformer, der stadig er under implementering.

Desuden mener jeg at det er naivt at tro at der kan gennemføres en kvalitetsreform uden at der tilføres ekstra ressourcer. Vi har i øjeblikket store overskud på de offentlige finanser og de bør prioriteres til forbedring af borgernes velfærd.

Vismændene langede i deres rapport ud efter, dels dagpengeperiodens længde og dels indsatserne for de ledige. Jeg er enig i formandskabets vurdering af værdien af en tidlig indsats. I den nuværende situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft bør indsatsen således understøtte at kvalifikationerne udnyttes bedst muligt. Men jeg er dybt uenig i deres ønske om en kortere dagpengeperiode, da det vil være en bombe under den danske flexicurity – model.

Desuden understregede jeg at arbejdsmarkedsindsatsen i dag i alt for høj grad lider af detaljeret regelstyring. Så beskæftigelsesområdet er et af de mest oplagte områder, hvor der er behov for, at central detailstyring i højere grad erstattes af decentrale og faglige skøn i opgaveløsningen.

Vismændene langede desuden i deres rapport ud efter de offentligt ansattes arbejdstid, som de mener, er for kort. Efter FTF’s vurdering er der ikke overenskomstmæssige begrænsninger for, at offentligt ansatte, der ønsker at øge deres arbejdstid, kan gøre det. Derimod er det et stort problem, at de offentlige arbejdsgivere i stadigt stigende omfang kun udbyder deltidsstillinger og at nedadgående ressourcetilpasninger foretages gennem reduktioner i de ansattes timetal. Så problemet er ikke overenskomsterne, men at de offentlige arbejdsgivere bruger deltidsstillinger til at imødegå budgetproblemer.

Bente

Med afsæt i det verserende arbejde om kvalitetsreformen bringer Morten Albæk under overskriften ”Drømmedræbere” den 17. maj et indlæg i Berlingske Tidene, der handler om en forkælet ungdomsgeneration, der ikke vil acceptere, at den skal leve et liv, der er totalt og absolut fornuftigt. De unge drømmer om at blive stjerner, ikke offentligt ansatte – og de drømme må se at blive bragt til ophør, for der skal jo være nogen til at varetage det ’uselviske, ansvarlige, værdiskabende og ualmindelig almindelige’ arbejde som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og hjemmehjælper.

Jeg er helt enig i vurderingen af, at det er vigtigt at unge har lyst til at arbejde som fx sygeplejerske eller pædagog. Og at vores samfund står overfor kæmpestore vanskeligheder, hvis vitale velfærdsfunktioner ikke fungerer optimalt, fordi der mangler personale. Vi har set de første eksempler, og der er desværre grund til at tro, at det bliver meget værre i årene fremover.

Men jeg er helt uenig i, at løsningen er at dræbe unges drømme. Udfordringen og vanskeligheden er at skabe gode og attraktive offentlige arbejdspladser, hvor godt arbejdsmiljø, passende arbejdsmængde og god løn danner rammen om et tilfredsstillende arbejdsliv. Hvor omtalen af de offentligt ansatte er anerkendende, både når det drejer sig om de enkelte ansatte og om de funktioner, der varetager. Hvor den største udfordring ikke er at få ender til at nå sammen, at levere kvalitet under betingelser, der er helt utilstrækkelige.

Den offentlige sektors manglende status er født direkte af den lave anerkendelse af sektoren, som manglende bevillinger blandt andet er udtryk for. Af den nedladende omtale, den har været genstand for gennem de senere år. Af den foragt, der synes at ligge i, at mennesker uden nogen form for faglig indsigt vælger at fastlægge standarder for, hvordan opgaverne i de enkelte sektorer skal løses.

Kvalitetsreformen er i høj grad nødvendig. Den kommer ikke et øjeblik for tidligt og den skal ikke have udgangspunkt i, at dræbe de unges stjernedrømme. Men at gøre det muligt at forene drømme om det gode liv med et liv som offentligt ansat.
Bente

Mere medindflydelse – mindre kontrol – bedre tid til ledelse og fordybelse – uddannelse og seniorordninger og større prestige var nogle af de udsagn som tillidsfolk fra landets offentlige arbejdspladser lagde vægt på da de deltog i de 4 stormøder LO og FTF afviklede i denne og sidste uge.

Møderne blev brugt til en dialog om de igangværende trepartsdrøftelser og har været en god mulighed for at få en overensstemmelse mellem tillidsrepræsentanternes holdninger til den offentlige sektor og til det der forhandles ved treparts bordet.

For mig har det været mere end gavnligt at deltage i alle 4 møder og dermed få en bedre forståelse af hvor skoen trykker allermest. Tilbage er nu at samle de mange bidrag og bruge dem aktivt i på de igangværende møder om kvalitetsreformen og trepartdsdrøftelserne.
Følg arbejdet vedr. kvalitetsreformen på statsministeriets hjemmeside.
Bente

Der har i ugens løb været stor debat om tørklæder, burkaer og given hånd. Jeg er tilhænger af, at den enkelte har et frit valg hvad angår påklædning. Men når det kommer til burkaen stopper mit frisind.

Burkaen blev i Afghanistan dikteret af Taleban, og er efter min opfattelse voldsomt kvindeundertrykkende.

I Danmark har vi tradition for at vise vore ansigter og mange faggrupper bruger deres kropssprog og mimik i arbejdet med andre mennesker. Mange offentlige ansatte er desuden rollemodeller for blandt andet børn og unge. Da nytter det ikke, at man er iført burka og dermed forhindrer kropslig dialog, samt videreformidler stærkt undertrykkende symboler som burkaen efter min mening er udtryk for.

Jeg har det lidt på samme måde, når det handler om at give hånd. Vi har ligestilling her i landet og det indbefatter efter min mening også at kvindelige offentlige ansatte ikke vægrer at give hånd til mænd.
Bente

Politiken har i dag to undersøgelser der viser at 68 % af de adspurgte ville foretrække at forlade arbejdsmarkedet ved en gradvis tilbagetrækning over nogle år. Desuden siger 50 % af hvis deres arbejdsplads gjorde en særlig indsats for at fastholde medarbejdere, ville de kunne overtales til at blive længere på arbejdsmarkedet.

I disse tider med mangel på arbejdskraft er det tal der bør lyttes til. Der er nemlig behov for at gøre hurtige overvejelser om, hvordan man fastholder medarbejdere.
Formår man som arbejdsplads at lytte og inddrage medarbejdernes og tage individuelle hensyn, er der ikke bare resultat i form af bedre fastholdelse der kan påvirke bundlinien positivt. Det kan være et langt vigtigere resultat, nemlig at gøre arbejdspladsen attraktiv for nuværende og kommende medarbejdere.

Undersøgelser viser klart, at de arbejdspladser der formår at inddrage medarbejderne på alle niveauer og gøre dette systematisk har en større medarbejdertilfredshed.
Ansatte går ikke bare på job for at tjene penge. De fleste ønsker sig en sjov og udfordrende arbejdsplads, hvor man som ansat inddrages i beslutningerne og hvor der er plads til individuelle hensyn, som fx gradvis tilbagetrækning.

Vil man ikke fastholde medarbejdere, men arbejde målrettet med at skabe en innovativ arbejdsplads er derfor afgørende, at den enkelte arbejdsplads etablerer tidspunkter i løbet af året, hvor man standser op og reflekterer over arbejdsindsatsen og over evt. ny viden der er opbygget. Det er derfor afgørende, at den enkelte arbejdsplads både i den offentlige og private sektor i sit styringskoncept afsætter ressourcer, herunder tid til faglig udvikling og videndeling.
Ledelsesstilen på arbejdspladsen skal være risikovillig og give plads til refleksion og analyse af det daglige arbejde for løbende at kunne udvikle kvaliteten af produktet eller ydelsen.
En sådan arbejdsplads kan ikke bare fastholde medarbejderne, men også danne ramme om en sjov og udviklende arbejdsdag.
Vil du læse mere om innovation – så klik her
God weekend
Bente

Statsministeren slog i sin nytårstale fast, at ytringsfriheden ikke må bøjes eller knægtes. Og han gav ytringsfriheden en central rolle som drivkraften for oplysning, uddannelse og udvikling. Det er jeg meget enig med ham i.

Derfor er også forstemmende, at vi i juledagene så endnu et eksempel på, at offentligt ansatte er bange for at bruge deres ytringsfrihed – selv om de ved at bruge den kan være med til at udvikle kvaliteten af den offentlige velfærd. Som statsministeren også gerne vil.

Et mindre antal lærere og skoleledere stod i juledagene frem og fortalt, hvordan de sociale myndigheder er alt for langsomme, når de får rapporter om omsorgssvigtede børn. Nyhedsavisen havde talt med mange flere både lærere og skoleledere, der bekræftede kritikken, men ikke turde stå frem – af frygt for ”kammeratlige samtaler” eller stækkede karrierer.

FTF’s egen undersøgelse om ytringsfrihed viser desværre, at alt for mange offentligt ansatte lider af samme frygt: Hver tredje offentligt ansatte frygter repressalier fra deres arbejdsgiver, hvis de kommer med offentlig kritik. Endda selv om de ansatte med grundloven i ryggen kan udtale sig om næsten alt på deres arbejdsplads, blot det ikke er omfattet af tavshedspligt eller er personfølsomme oplysninger.

I sin kvalitetsreform har statsministeren lagt op til, at medarbejderne i højere grad skal være med til at udvikle kvaliteten i den offentlige sektor, fordi de ved, hvor skoen trykker. Og i sin nytårstale forsvarede ministeren ytringsfriheden som en vej til at skabe udvikling. Derfor er det også oplagt, at ministeren slår fast overfor de offentligt ansatte – at han sætter pris på, at de bidrager til at udvikle velfærden. Også når de råber vagt i gevær, inden problemerne bider sig fast eller når at blive til skandaler af forskellig slags.

Vi skal hele tiden lære at gøre tingene bedre – også i den offentlige sektor. Som borgere kan vi ikke forvente, at alting altid fungerer fuldstændig perfekt. For vores krav udvikler sig også hele tiden. Men vi kan med rette forvente, at samfundet prøver at rette op på det, der går dårligt – og at de offentligt ansatte både på deres arbejdsplads og offentligt er med til at hjælpe udviklingen frem.

Godt nytår
Bente