Fra årsskiftet stiller Regeringens krav til landets kommuner om at de skal aktivere ledige i minimum 25 timer om ugen for at få dækket 65 procent af de lediges kontanthjælp.

Det forekommer bureaukratiske og kan let føre til en forringelse af den lokale beskæftigelsesindsats, pga. en ekstra arbejdsbyrde for de ansatte i landets jobcentre.

For at få refusion fra staten, skal der nemlig ligge dokumentation for, at den ledige ikke kan klare timekravet. Sagsbehandlere vil med et spring fra 10 til 25 timer stå overfor en endnu større dokumentations byrde end i dag.

Det harmonerer dårligt med Regeringens ønsker om en afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet.
Man kan få den tanke, at regeringen vil afskaffe arbejdsløsheden helt ved at ansætte de sidste ledige i kommunernes jobcentre.
Baggrunden er, ifølge beskæftigelsesministeren, at kommunerne ikke er gode nok til at få de ledige aktiverede.

En undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at et kvarters kontakt mellem sagsbehandler og borger er lig med 45 minutters administrationsarbejde, hvilket er helt forrykt.
Bente

En ny rapport foreslår, at de offentlige sygehuse skal tvinges til at sende opgaver i udbud, hvilket vil medføre kronede dage for landets privathospitaler.

Hensigten med forslaget er, skrives det, at skaffe patienterne hurtigere behandling, samt at gøre behandlingen mere effektiv. Det er svært at være i mod et sådant ønske, men når man ser nærmere på forslaget melder alle spørgsmålene sig. Forslaget vil nemlig forrykke magtbalancen mellem de offentlige og private hospitaler markant.

Fjerner man de planlagte behandlinger fra det offentlige sundhedsvæsen og lader det tilbage med alt det akutte vil det på sigt give uoverstigelige problemer.

I dag har de private hospitaler ingen uddannelse forpligtigelse og heller ikke arbejdet med de akutte patienter.
Så privathospitalerne får allerede i dag det bedste stykke af kagen og i fremtiden vil der tillige være cognac til kaffen.

Der vil være en stor fare for at arbejdskraftmanglen i det offentlige sygehusvæsen vil forstærkes, hvis de planlagte behandlinger i stigende omfang flyttes til de private hospitaler.

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil løse problemerne med se lange ventetider, men at tvinge til mere mere udbud og dermed øge det frie valg kan slå så store revner i det offentlige sundhedsvæsen, at de ikke lader sig kitte sammen igen.
Bente

Ifølge en analyse fra vikar- og rekrutteringsbureauet Moment og konsulentvirksomheden Reputation Institute forventer kvinderne i gennemsnit 3.100 kroner mindre i løn end mændene.

Det må siges, at være bekymrende, da mange kvinder har gjort meget for at dygtiggøre sig, blandt andet via uddannelsessystemet. Det har åbenbart ikke smittet af på den lønmæssige selvtillid og det må siges at være noget overraskende.

De faglige organisationer har derfor en særlig opgave i at følge denne udvikling, så kvindernes forhold til lønforhandlinger styrkes.
Selvom arbejdsgivere ikke er kendetegnet ved at strø om sig med lønkroner, så ligger der også en forpligtigelse her, så lønforskelle mellem mænd og kvinder ikke bidrager til manglende økonomisk ligestilling.
Bente

Fredag sluttede årets Sorø-møde og både her og i en kronik i Politiken d. 8.8.2007 rejste Bertel Haarder diskussionen om, hvordan voksnes erfaringer fra tidligere arbejdspladser og halve studier kan anerkendes i det formelle uddannelsessystem. Målet er, at de formelle uddannelser skal blive bedre til at bygge videre på det, folk allerede kan. En god diskussion der er både svært og vigtigt, ikke mindst fordi vi kommer til at mangle veluddannede fremover.

Skal vi have flere voksne til at tage en videregående uddannelse, er det afgørende, at fagene og arbejdspladserne er så attraktive, at voksne med relevante erfaringer ønsker at begynde på uddannelserne. Der skal være fx en løngevinst ved at (videre)uddanne sig, og man skal opleve, at jobbet bliver anerkendt af samfundet. Desuden skal der udvikles bedre undervisningsmetoder, der evner at kombinere voksnes praksiserfaringer med de teoretiske dele af uddannelserne.

Derudover skal det sikres rimelige økonomiske vilkår under uddannelsen. Jeg har derfor foreslået, at der indføres en ordning med forhøjet SU for voksne, der tager en videregående uddannelse indenfor de offentlige mangelområder. Ordningen skal forbeholdes voksne, der kan opnå merit på mindst ½ år for forudgående formelle og ikke formelle teoretiske og praktiske kompetencer. Det vil være en parallel til voksenlærlinge-ordningen på erhvervsuddannelserne, så når Bertel Haarder i kronikken fremhæver, at vi kan lære meget af det private område, er her et godt eksempel.

Desuden skal der etableres en meget bedre vejledning af de voksne, der er i beskæftigelse, så de kan få personlig rådgivning om, hvordan man komme videre.

Man kunne også sidst på ugen mærke, at statsministeren var vendt hjem fra ferie. Efter 5 uges opvarmning i det franske, blev der på Venstres træf, lørdag lagt i ovnen til efterårets diskussioner om skat og velfærd. FTF bakker op om, at skatten på arbejde skal ned, men har som forudsætning at der skal være økonomisk råderum og at der ikke må ske en overophedning af økonomien.

Statsministeren var desuden ude med et ønske, om bedre bygningsmæssige rammer i den offentlige sektor. Det hilser jeg meget velkommen, da FTF under trepartsdrøftelserne netop havde dette tema på den politiske dagsorden.

Vi mener der bør laves en flerårig genopretningsplan for den offentlige bygningsmasse, så det er glædeligt at statsministeren sætter temaet på den politiske dagorden.

Bente

Debatten om de offentligt ansattes lønninger og lønrelationer har hen over sommeren fyldt lige så meget, som den regnfulde danske sommer og de mange dræbersnegle og det må formodes at debatten langt fra er stilnet af, tværtimod.

Det er der også god grund til. Lønniveauet for store grupper af offentligt ansatte halter klart bagefter den private sektor – og det gælder for såvel kortuddannede som for medarbejdere med videregående uddannelser.

Den skæve balance mellem lønnen i den offentlige sektor og indtjeningsmulighederne i den private sektor er med til at gøre ansættelse i den offentlige sektor mindre attraktiv. Aktuelt er det tankevækkende at også i år har de store professionsuddannelser (lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelserne) et fortsat stort fald i ansøgertal.

Initiativerne i trepartsaftalerne bidrager til at give de ansatte i den offentlige sektor bedre muligheder for at yde en god indsats i opgaveløsningen, men den grundliggende anerkendelse af indsatsen, qua en retfærdig løn i forhold til sammenlignelige lønniveauer i den private sektor mangler fortsat.

For at få en seriøs debat om de offentligt ansattes løn, relationerne til de privat ansatte og deres indbyrdes lønrelationer har jeg derfor, i et brev til statsministeren foreslået, at regeringen nedsætter en lønreformskommission, der får til formål, at komme med forslag til, hvordan det i fremtiden sikres, at det arbejde der leveres i den offentlige sektor værdifastsættes i overensstemmelse med arbejdets reelle værdi.

Kommissionen skal bestå af arbejdsmarkedets parter og med deltagelse af et antal uafhængige forskere og eksperter. Kommissionen skal afslutte sit arbejde senest med udgangen af 2009.

FTF har desuden i forbindelse med trepartsdrøftelserne og arbejdet med kvalitetsreformen foreslået, at der med finansloven for 2008 iværksættes et særligt initiativ med henblik på at udligne lønforskellen mellem den private og offentlige sektor. Vi foreslår, at der til dette initiativ tilføres ekstra lønmidler og at disse midlerne holdes uden for reguleringsordningen og anvendes efter aftale mellem de centrale overenskomstparter.

Min vurdering af situationen i dag er, at der er akut behov for flere lønmidler til den offentlige sektor, hvilket jeg har understreget i mit brev. Ved at tildele ekstra midler til kommuner, regioner og staten til udmøntning ved overenskomstforhandlingerne i 2008, samt at der i en lønkommision arbejdes med mere langsigtede forslag, er vi med til at fremtidssikre den offentlige sektor på både kort og lang sigt.

Jyllands Posten har i dagens avis skrevet lidt om forslaget.

Fortsat god sommer
Bente

Strejkende social- og sundhedshjælpere i Lejre kræver 3000 kroner mere om måneden. Arbejdsnedlæggelser i Roskilde, Høje-Taastrup og Guldborgsund Kommuner, medierne kan berette om daglige strejker i ældre plejen. De strejkende siger, at de strejker for at få mere i løn og flere hænder og understreger at der hverken er prestige eller penge i at være social- og sundhedsassistent. Ingen tvivl om at de strejkende har det som mange andre offentligt ansatte, som efterlyser status, bedre arbejdsvilkår og en højere løn.

FTF grupperne i den offentlige sektor har endnu ikke taget strejkevåbnet i brug, men følger udviklingen tæt. Fokus er ikke mindst på, om folketinget sætter den danske aftalemodel ud af kraft og leger julemand for en enkelt faggruppe. Det sidste vil jeg stærkt fraråde, da det vil ødelægge aftalesystemet og skabe stor splid mellem offentligt ansatte.

En mulighed kunne i stedet være at der i forbindelse med regeringens kvalitetsreform laves en pulje til brug for de kommende overenskomstforhandlinger, en pulje der kan rette op på nogen af de skævheder der lønmæssigt er mellem ansatte i den offentlig og privat sektor.

Bente

Konflikten på SOSU og VUC skolerne har nu varet i mere end en uge og det bliver mere og mere uforståeligt, at staten, som jo er arbejdsgiver på dette område, ikke øjeblikkeligt får stoppet konflikten ved at sikre en ordentlig overenskomst på området.

Det kan ikke være rigtigt, at overgangen fra amterne til staten skal betyde forringelser for de ansattes vilkår..
Regeringen forsikrede i forbindelse med Kommunalreformen, at det ikke ville blive tilfældet, når de ansatte skulle skifte arbejdsgiver. Alligevel er det det, der nu lægges op til.
Vi kan ikke acceptere, at kvaliteten i uddannelserne bliver forringet. Og det bliver de, hvis lærerne får forringet deres arbejdsvilkår.

I løbet af forhandlingerne har FTF-organisationerne i SKAF præsenteret flere forhandlingsudspil overfor Personalestyrelsen, der er arbejdsgivernes forhandlingspart under Finansministeriet, men uden at et resultat er blevet opnået. FTF undrer sig over, at Finansministeriet ikke har været mere lydhøre overfor organisationerne i denne sag, da en konflikt nu går ud over eleverne.

I trepartsforhandlingerne taler regeringen om attraktive offentlige arbejdspladser med personaleudvikling. Det lyder hult, når arbejdsgiverne nu vil forringe lærernes arbejdsvilkår.

Bente

Alle EU-landene står overfor store pensionspolitiske udfordringer som følge af den demografiske udvikling i landene. Men for Danmark er udfordringen anderledes end for de fleste andre EU-lande.

Det danske pensionssystem er nemlig unikt med kombinationen af offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner. I en netop offentliggjort analyse, hvor de 25 EU-landes pensionssystemer sammenlignes, kommer det danske ind på en flot 1. plads.

Arbejdsmarkedets parter var fremsynede da man begyndte opbygningen af et fremtidssikret pensionssystem. Et system der ikke bare sikre den enkelte en økonomisk tryg alderdom, men også samfundet mod store pensionsudgifter.

Overenskomstforhandlingerne på det private område er med indgåelsen af søndagens forlig på transportområdet gået ind i sin sidste fase. Flere af forligene på det private område har prioriterede pension og enkelte har taget tråden op fra Trepartsforhandlingerne om voksen – og efteruddannelse og sat penge til side til det projekt der kan blive det næste store for overenskomstens parter.

Hvad syntes du – skal kompetenceudvikling være de næste mange års store OK projekt?

Fortsat god søndag
Bente

Jeg tror det ikke.
Jeg er kristen, men for mig er religion en privat sag.
I et demokratisk samfund som det danske, er det de demokratiske principper og traditioner der skal være de bærende og ikke hensyntagen til forskellige religioners principper og synspunkter.
Jeg mener til gengæld at institutioner, uddannelsessteder og arbejdspladserne skal være forstående overfor forskellige traditioner og religiøse højdepunkter.
Ingen tvivl om at det danske samfund bliver mere og mangfoldigt og tak for det. Men at udlede at vi så skal ha’ mere religion i det offentlige rum, gir for mig ingen mening.
Integration skal sikres via uddannelse og beskæftigelse og ikke via nye strategier der bygger på mere religion i det offentlige rum.

Bente

Mænd får med den nye overenskomst mellem Dansk Industri og CO – industri øremærket tre uger af den udvidede betalte forældreorlov. Desuden udvides betalingen under forældreorlov fra seks til ni uger, ud over de 14 ugers barselsløn, som kun kvinder kan få glæde af. Det betyder altså 23 uger i alt, hvoraf de tre uger nu er reserveret til faderen og yderligere tre uger, der kan deles mellem forældrene. At udvide faderens barselsmuligheder er, efter min opfattelse, et skridt i den rigtige retning og dermed godt for ligestillingen og for barnet.

Et andet element i overenskomsten er udvidelsen pensionsindbetaling under perioden med betalt barselsorlov. Her burde man ha’ kompenserer fuldt ud og ikke kun delvist, da en manglende kompensation skaber dårlige vilkår for primært kvinderne under pensioneringen. Men lidt er nogen gange bedre en ingenting, så her er der også taget et skridt i den rigtige retning.

Kravene om særlige rettigheder for LO medlemmer kom man ikke igennem med I stedet har man fået forbedret forholdene for tillidsrepræsentanter. Tillidsfolkene vil fremover få løn for deres arbejde og det er alene dem der kan indgå og opsige lokalaftaler på virksomheden.
Det er et meget positivt element som vil betyde, at man styrket de faglige organisationer lokalt.

Bente