Forebyggelsesfondens kriterier skal ændres

08.10.2007 — Bente Sorgenfrey — Diverse

Antallet af førtidspensioner tilkendt som følge af psykiske lidelser er steget markant i gennem en årrække. Det viser, at de psykiske lidelser spiller en særskilt rolle i forhold til forebyggelse af nedslidning. Bare i løbet af 4 år fra 2003-2006 er andelen, der får førtidspension pga. psykiske lidelser steget med 7 pct. point for alle brancher set under et

For de nedslidningstruede brancher som kan få del i Forebyggelsesfondens midler, er andelen med psykiske lidelser i gennemsnit kun steget med 5 pct. point. Det viser, at metoden til at udvælge nedslidningstruede brancher nedprioriterer psykisk nedslidning. Derfor har FTF rejst en kritik af de kriterier der lægges til grund for udvælgelsen af de brancher, der kan få penge fra forebyggelsesfonden.

Ser man eksempelvis på lærerne er andelen, der får førtidspension i sammen periode steget meget mere. Kigger man på listen over anmeldelser af arbejdsbetingede psykiske lidelser i forhold til at få arbejdsskadeerstatning har lærerne tredje flest anmeldelser i 2005.

Andre af FTF’s faggrupper, eksempelvis inden for politi og militær, kan fremvise tilsvarende kedelige stigninger.
Ser man på antallet af offentlige førtidspensioner så var andelen af pensioneringer, som følge af psykiske lidelser, i 2001 32 % og dette tal var i 2006 steget til 44 %.

Regeringen, Socialdemokraterne, De radikale og Dansk Folkeparti, som er forligskredsen bag Forebyggelsesfonden, må derfor ændre på fondens kriterier så også det dårligt psykisk arbejdsmiljø prioriteres. Desuden er der ingen FTF brancher på fondens liste over tilskudsberettiget, eksempelvis er pædagogmedhjælperne på listen, men ikke pædagogerne selvom de arbejder side om side i hverdagen.
Det må ændres.
Bente

No Comments »

No comments yet.

Leave a comment