Er FTF for langt væk?

20.09.2007 — Bente Sorgenfrey — Fagbevægelsen

I tirsdag kom en ny stor undersøgelse af de danske lønmodtagere i det 21. århundrede. Undersøgelsen har masser af interessante resultater, og det er helt sikkert værd at glæde sig over, at 81 procent af FTF’erne bakker op om fagforeningernes nødvendighed.

Umiddelbart springer det dog mig i øjnene, at kun 21 procent er helt eller delvis enige i, at fagbevægelsens ledelse handler helt i overensstemmelse med medlemmernes interesser. Tallene er kun en lille bitte smule bedre for FTF’erne, men slet ikke nok til ikke at blive bekymret. Det er simpelthen ikke godt nok og det er vi nødt til at arbejde med i fagbevægelsen.

Men hvad er det, vi gør galt. Handler vi kun delvis i lønmodtagernes interesse og hvad er det så vi gør, der ikke er i medlemmernes interesse? Hvad er det, vi skal gøre som hovedorganisation for at blive bedre og få mindsket afstanden mellem fagbevægelsens ledelse og medlemmerne?

Hvad kan minske afstanden mellem fagbevægelsens ledere og medlemmer?

Bente

No Comments »

No comments yet.

Leave a comment