Ugebrevet Mandag Morgen kom i går med en trist analyse af økonomien i de danske kommuner.
Analysen kan ikke andet end at ødelægge julestemningen hos mange borgere og ansatte der til dagligt har glæde af eller arbejder med den kommunale velfærd.
Den viser nemlig, at når kommunerne afleverer deres regnskab for 2006, så vil det udvise en markant overskridelse i forhold til det aftalte og dermed budgetteret.
Alene Århus kommune forventer en overskridelse på ikke mindre end 180 mill.kr. og Esbjerg regner med en overskridelse på 31 mill.kr.
Konsekvensen af overskridelserne er desværre meget klar.
Regeringen og Dansk Folkeparti vedtoge nemlig i foråret en lov, der betyder at en overskridelse vil blive trukket fra bloktilskuddet i 2007.
Der er ingen tvivl om at alle landet kommuner har forsøgt at gennemfører en benhård styring af økonomien og der er da også flere steder udstedt tjenstelige pålæg til de enkelte institutioner om at holde budgettet. Men meget tyder på at det ikke er let i en tid med flere ældre og andre borgere der skal ha’ kvalificeret omsorg.
De store overskridelser, kan få efterårets slagsmål om den kommunale økonomi til at blusse op igen og viser stadig at den meget lave økonomiske ramme til kommuner ikke holder. Efter min opfattelse holder det heller ikke trække i bloktilsskudet for 2007, det vil alene give dårlige velfærd for borgerne.
Hvad mener du – har du et bud på hvad væksten i den kommunale økonomi bør være og har du gode råd til hvordan man styre den kommunale økonomi, så det ikke går ud over kvalitet og service?
Mange julehilsner Bente
I sidste uge var der seniorpolitisk topmøde på Christiansborg. Udover at uddele Senior praksisprisen til tre virksomheder, var det Beskæftigelsesministerens tanke, at stille skarp på hvordan man kan få seniorer til at blive lidt længere på et arbejdsmarkedet der skriger på arbejdskraft – ikke bare i dag, men også i mange år fremover.
I FTF ved vi godt hvad der skal til.
Rambøll Management har nemlig for DSR, Finansforbundet og FTF lavet en undersøgelse blandt en række ansatte og spurgt om deres syn på tilbagetrækning.
Link
De siger, at årsagen til at de forlader arbejdsmarkedet ”før tid” er:
• Frygten for et forringet helbred
• Arbejdspres
• Ønsket om at leve op til familiens krav
• Tvivl på egen evne til at leve op til arbejdspladsens krav
• Eksisterende økonomiske ordninger
Og de seniorer, der vil trække sig tilbage før de fylder 63 år siger, at de blandt andet kan motiveres til at blive længere hvis følgende faktorer er tilstede:
• Et bedre helbred
• Et bedre arbejdsmiljø
• Mindre arbejdsbyrde og tempo
• Nedsat arbejdstid, mindre krav til omstilling og forandring
Hvad skal der til for at du vil blive et par år ekstra?
Bente
Sidder her og tænker over formiddagens møde i Det Økonomiske Råd. Vismændenes halvårs rapport beretter om Danmarks gode økonomiske situation, med overskud på de forskellige økonomiske balancer. Vismændene foreslår en ophævelse af skatteloftet, for dermed at muliggøre nogle fornuftige skatte oplægninger – hvilket har FTF’s fulde opbakning.
Det kan undre, at Regeringen ikke for længst har lyttet til dette råd, der jo af vismændene har været fremsat før. Skatteloftet blokerer nemlig, for en fornuftig omlægning af skatte systemet og forhindre dermed en lettelser af skatten på arbejde.
Vismændene har i rapporten et specialkapitel om fattigdom. I rapporten beskrives en fattig som en der i 2004 havde mindre end 75.000 kr. om året at leve for og samme år var 165.000 borgere dermed ramt af fattigdom.
Velfærdstaten har altid haft som et af sine mål at bekæmpe fattigdom og derfor er det så urimeligt at en så stor gruppe medborgere stadig ikke får glæde af den vækst samfundet i øjeblikket oplever.
Vismændene ser derfor rigtigt, når de foreslår introduktionsydelsen for flygtninge afskaffet. Den bidrager efter min opfattelse, ligesom kontanthjælpsloft, til fastholdelse i fattigdom. Desuden har vismændene fat i den lange ende, når de foreslå øget fokus på forebyggende indsatser i daginstitution og skole. Desuden slår rapportens analyser fast at det der bedst forebygger fattigdom, er tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende at skabe gode muligheder for beskæftigelse for personer, der er udsatte.
Skal jeg være lidt negativ, i denne søde juletid, så kan jeg ikke støtte vismændenes forslag om indslusningsløn eller deres forslag om en mere fleksibel styring af kommunerne. Det sidste giver ikke et bedre økonomisk råderum til kommunerne og riskere at skævvride den kommunale velfærd.
Ansættelse på særlige vilkår, med et endemål om varig beskæftigelse er et godt alternativ til indslusningsløn og virker allerede positivt i fx den finansielle sektor.
Bente
Gennem flere år har medarbejderne i Sygeforsikringen ”danmark” søgt om at blive organiseret i FTF organisationen Danske forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL).
Det er derfor glædeligt at det i dag er lykkedes DFL og Dansk Funktionærforbund at blive enige om en grænseaftale, der sikrer, at medarbejderne i Sygeforsikringen ”danmark” kan organisere sig i DFL.
Det er godt ikke kun for medlemmerne, men også for fagbevægelsen at organisationerne lytter og handler med udgangspunkt i medlemmerne. Det sikre fortsat opbakning til fagbevægelsen og dermed bedre indflydelse.
Aftalen er den første der bliver til på baggrund af den nye samarbejdsaftale som LO og FTF indgik i foråret og den lover godt for fremtidens grænse diskussioner. Udgangspunktet for fagbevægelsen må nemlig altid være at slås for medlemmernes ønsker frem for om dem.
Bente