Hvornår er det velfærden betyder allermest – er det ikke når vi har allermest brug for den?
Da jeg selv for nogle år siden kom på hospitalet, mærkede jeg på min egen krop, hvor vigtigt det er at ha’ gode offentlige velfærdsydelser. Hver dag – både når du er syg og rask – overlader du en del af ansvaret for dit eller din families liv til andre.
Det gælder, når du afleverer dit barn i skolen eller børnehaven, eller hvis dine forældre skal på plejehjem – eller du skal føde med en jordemoder. Kvaliteten betyder alt.
Den offentlige velfærd er derfor for vigtig til ikke at blive prioriteret, særligt nu, hvor den økonomiske velstand aldrig har været større.
Vi rejser og drikker dyrere rødvin og køber specialøl fra hele verden.
Jeg har ikke noget imod, at skatteniveauet er højt i Danmark – men jeg forventer som modydelse, at den offentlige velfærd er i top. Selvom der kan gå lang tid mellem jeg selv bruger offentlige ydelser i større stil, betaler jeg gerne til andre og for selv at have trygheden for at blive godt behandlet, når jeg får brug for det. Når man er syg skal man kunne stole på, at man får en ordentlig behandling. Ligesom man skal kunne det, når man afleverer sine børn i vuggestuen eller hvis man skal have sine forældre på plejehjem. Tilliden er helt central.
Men tilliden til den offentlige sektor kan lide et knæk, når velfærd underprioriteres og ophidsede ministre skælder ud på borgmestre og kalder forældre for forkælede og ansatte for socialister.
Efter min mening handler debatten grundlæggende om, hvordan vi som borgere og skatteydere vil udvikle vores samfund. Og den debat er vigtig. Rigtig vigtig.
Det svækker tilliden, hvis den private velstand stiger, mens velfærden stagnerer. Når vi har råd til at rejse til den anden side af jordkloden, skal der også være råd til ordentligt kvalitet på vores sygehuse og tidssvarende undervisnings materialer i vores skoler.
I FTF har vi lige gennemført en undersøgelse af den offentlige velfærd: To ud af tre offentligt ansatte mener, at der er blevet mindre tid til borgerne! Og 85 pct. mener, de har fået flere opgaver uden at der er fulgt ressourcer med. Det er deprimerende læsning. Det er ikke hvem-som-helst der udtaler sig, de offentligt ansatte FTF-grupper ved, hvad de taler om. Det er ikke mindst dem, der har direkte kontakt med borgerne FTF er nemlig ”450.000 ansigter du kender”. Det er vores medlemmer: politimænd, socialrådgivere, sygeplejersker, folkeskolelærere med flere, der ansigt til ansigt møder borgernes behov og skal opfylde dem i praksis. Også når kravene er blevet for store til rammerne.
Det er afgørende, at tilliden til den offentlige velfærd er til stede og det er vigtigt, at den offentlige sektor udvikler sig i takt med samfundet i øvrigt. Hvad mener du?
Og så i øvrigt velkommen på min blog! Det er nyt for mig at blogge, men det er ikke nyt for mig at debattere og lade mine holdninger udfordre. Hvis de ikke kan tåle det, må jeg lave dem om! Jeg
bestræber mig på at være hurtig på tasterne, så I må også leve med nogle stavefejl en gang imellem, men sådan er det. Det er forhåbentlig indholdet og ikke formen, som er afgørende.
Hilsner fra Bente